Annonce
Udland

Amerikansk kilde: USA forhandler igen med Taliban

Str/Ritzau Scanpix

Genoptagelse af fredsforhandlinger skal bringe USA's længste krig til afslutning, siger anonym kilde.

USA har genoptaget forhandlinger med Taliban i Qatar, siger en amerikansk kilde til nyhedsbureauet AFP. Forhandlingerne om fred i Afghanistan har som mål at få afsluttet USA's længste krig.

Parterne syntes for tre måneder siden at være tæt på en afslutning, og der var forventninger om, at USA ville trække tusindvis af soldater hjem fra Afghanistan til gengæld for en række sikkerhedsgarantier fra Taliban.

Men præsident Donald Trump afbrød forhandlingerne, efter en amerikansk soldat blev dræbt.

- Det er nu håbet, at volden vil blive mindsket, og at dette vil bane vej for en våbenhvile efterfulgt af forhandlinger mellem den islamistiske bevægelse og den afghanske regering, siger den amerikanske kilde.

I september kaldte Trump forhandlinger med Taliban-bevægelsen i Afghanistan for "døde". Men sidst i november sagde den amerikanske præsident, at han ønsker en aftale med Taliban, og at han tror, at Taliban også ønsker en våbenhvile.

- Taliban ønsker at lave en aftale, og vi mødes med dem, og vi har fortalt dem, at der skal være en våbenhvile, og de har ikke ønsket en våbenhvile, men nu ønsker de at lave en våbenhvile, sagde han.

Ledere fra Taliban har over for Reuters bekræftet, at gruppen har mødtes med højtstående amerikanske embedsmænd i Doha sidst i november.

USA har haft soldater udstationeret i Afghanistan siden en invasion i 2001. Invasionen væltede Taliban-styret, der i årevis havde givet ly til Osama bin Laden, lederen af al-Qaeda og hjernen bag angrebene 11. september.

I september i år var der 14.000 amerikanske soldater i landet. Det er dog et markant fald i forhold til de knap 100.000 soldater, der var udstationeret i 2011.

I næsten alle landets provinser mærkes krigen. I næsten 30 procent af landets distrikter er der kampe, mens 14,5 procent af landet er kontrolleret af Taliban. Men militære iagttagere siger, at Taliban ikke er i stand til at indtage større byer eller vigtige strategiske områder og bevare kontrollen over dem i længere tid.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce