Annonce
Fyn

Ambulance Syd overlever sundhedsreform

Ambulance Syd drives i dag af Region Syddanmark, der står til at blive nedlagt, hvis der er flertal for regeringens sundhedsreform efter næste folketingsvalg. Arkivfoto.

Region Syddanmarks ambulancetjeneste, Ambulance Syd, der siden selskabet Bios' konkurs i juli 2016 har kørt ambulancerne i størstedelen af regionen, skal fortsætte under en af fem nye sundhedsforvaltninger, hvis der efter det kommende folketingsvalg stadig er flertal for den sundhedsreform, regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede tirsdag.

Det oplyser Jane Heitmann, sundhedsordfører for Venstre og fynsk valgt folketingsmedlem.

- Vi ændrer ikke ved noget af det eksisterende. Styrkelsen af det præhospitale akutberedskab lægges oven i det, vi har i dag, siger hun.

Dermed står det offentlige ambulanceselskab til at blive videreført, selv om den nuværende driftsherre, regionsrådet i Region Syddanmark, skal nedlægges.

Efter planen skal Ambulance Syds ambulancekørsel lige som landets øvrige private ambulancetjenester drives under en af de fem sundhedsforvaltninger med en bestyrelse, der er nedsat af regeringen. Formentlig under koordinering af den nye nationale sundhedsmyndighed, Sundhedsvæsen Danmark.

- Ambitionen er et ensartet ambulanceberedskab. Det er ikke noget, man skal være bekymret for som borger. Man kommer ikke til at mærke ændringer ud over, at ambulancen kommer hurtigere, lover Jane Heitmann.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce