Annonce
Indland

Amalienborg skal sikres mod terror

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Biler skal ikke længere kunne køre ind på Amalienborg Slotsplads. De fire indgange blokeres med pullerter.

Amalienborg Slotsplads skal lukkes af for biler, så det kun er muligt for gående og cyklister at komme ind på pladsen.

Slots- og Kulturstyrelsen oplyser, at et vigtigt formål med sikringen er at øge beskyttelsen, når større folkemængder er samlet på pladsen.

- Pladsen bliver mere sikker at færdes på.

- Det gælder ved store begivenheder i kongehuset, for eksempel dronningens fødselsdag, men også til hverdag, siger slotsgartner i styrelsen, adjungeret professor Palle Kristoffersen.

- På gode sommerdage, og når der er mange krydstogtskibe i havnen, er der utrolig mange mennesker på slotspladsen. Især omkring Livgardens vagtskifte klokken 12, siger han.

Sikringen består af bronzebetrukne såkaldte pullerter af en højde på en meter og tyve centimeter. De placeres ved de fire indgange til pladsen.

13 hvert sted, hvoraf nogle kan sænkes, så chauffører med varer til den kongelige familie eller andre med nødvendige ærinder kan komme ind og ud.

Sikringen kommer, efter at lastbiler og andre køretøjer flere gange er blevet brugt ved angreb i udlandet.

I 2016 døde 86 mennesker, efter en lastbil på Bastilledagen kørte ind på Promenade des Anglais i Nice.

I London, Berlin, Stockholm og Barcelona har gerningsmænd også benyttet køretøjer.

Herhjemme har det flere steder på anbefaling af Politiets Efterretningstjeneste (PET) ført til midlertidige sikringer med blandt andet betonblokke.

Sådanne har hidtil begrænset en del af tilkørslen til Amalienborg Slotsplads.

Men nu gøres sikringen permanent og fuldstændig.

Det vil, ud over at sikre pladsen, få den til at fremstå mere harmonisk, siger Palle Kristoffersen, der er ansvarlig for arbejdet.

- De midlertidige betonblokke kommer væk. 60 vejskilte omkring indkørselsvejene pilles ned. Og brobelægningen bliver fuldendt helt ud til pullertanlægget, siger han.

- Der er ingen tvivl om, at alle, der kommer på pladsen, vil opleve, at den bliver æstetisk flottere.

Tidligere i år blev der etableret en permanent terrorsikring ved Christiansborg. Den består blandt andet af 85 granitkugler skabt af GHB Landskabsarkitekter.

Det er samme tegnestue, der har samarbejdet med Slots- og Kulturstyrelsen om arbejdet på Amalienborg.

Det ventes at være færdigt i begyndelsen af 2020. Og dermed inden dronningen fylder 80 år den 16. april.

/ritzau/

Annonce
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom': Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder

Annonce