Annonce
Indland

Alzheimerpatient som 48-årig: Det var et totalt chok

Jon Fiala Bjerre/Free

Ditte Sigsgaard fik i en tidlig alder konstateret Alzheimer, der som andre demenssygdomme er uhelbredelig.

Da lægen fortalte Ditte Sigsgaard, at hun som 48-årig og mor til tre havde Alzheimer, var det et fuldkomment chok for hende og familien.

- Ens forestillinger om fremtiden ramler totalt, og hverdagen præges i stedet af stor sorg, frustration og magtesløshed.

Bagude lå en periode med voksende glemsomhed, som ofte blev tilskrevet et stresset liv som skolelærer under en krævende ny skolereform.

- Men selv om jeg var sygemeldt i perioder og forsøgte at slappe helt af, så forsvandt glemsomheden jo ikke.

- Efter en lang og frustrerende udredning fik jeg så til sidst diagnosen, siger hun.

Så blev hun sendt hjem og følte, at det var meget op til hende selv at håndtere det ukendte liv, der måtte være tilbage som en af de 3000 danskere under 65, der hvert år får konstateret demens.

- Gradvist rejste jeg mig og kravlede op af det sorte hul og så på de muligheder, der fortsat er tilbage for at komme ud af den der dybe, dybe sorg.

- Mange af de ting, jeg kastede mig over som et sundere, aktivt og mere stressfrit liv, har også gjort min hverdag i dag rigtig god. Så jeg landede et godt sted igen, fortæller hun.

I dag er hendes liv som førtidspensionist på mange måder utrolig godt, mener hun.

- Jeg skal bare lade være med at tænke på fremtiden. Selv om jeg jo godt ved, at jeg ikke bliver gammel, og jeg tvivler på, om jeg når at blive bedstemor, siger Ditte Sigsgaard.

- Min mor fik Alzheimer et år før mig, men hun var så trods alt 74 år. Der er en kæmpeforskel på at blive dement som ældre og som ung. Jeg står jo til at miste en stor del af det liv, som jeg troede, jeg skulle opleve, siger hun.

Derfor håber hun også, at politikerne både for patienternes og for resten af samfundets skyld vil styrke forskningen i behandling og forebyggelse af demenssygdomme.

- Samfundet ramler jo uden en kur, når flere og flere rammes. Stadigt flere vil få brug for megen hjælp og pleje, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce