Annonce
Sydfyn

Alzheimerforeningen: Ikke rimeligt at syge selv skal betale erstatning

Direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen, finder det urimeligt at mennesker med demenssygdom selv skal betale erstatning for den skade, de forvolder i kommunens eller regionens institutioner. Pressefoto.
Direktør i Alzheimerforeningen synes, det er ”helt forkert”, at kommuner og regioner forlanger erstatningskrav fra mennesker, der begår voldshandlinger, når de er syge.

Svendborg: Sagen om den nu afdøde Palle Maersk-Møller, som med begyndende demens og i delirisk tilstand under en indlæggelse i april i år slog en plejeansat, og hvis enke efterfølgende blev mødt med et erstatningskrav, vækker undren hos Alzheimerforeningen.

Direktør Nis Peter Nissen finder det urimeligt, at personer med demenssygdom selv skal betale erstatning for den skade, de forvolder i kommunens institutioner.

Han forestiller sig en anden situation for at illustrere sin pointe: Hvis en patient, der er indlagt med voldsomme blødninger på et sygehus gjorde det nødvendigt for sygehuset at rense eller kassere tøj – ville man så kræve erstatning fra patienten?

Han uddyber selv:

- Min pointe er, hvorfor kræver man erstatning, når det er en sygdom, det handler om? Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man på et hospital, hvor man behandler syge mennesker, herunder mennesker med demenssygdom, psykisk syge eller andre, hvor vi ved, at adfærden kan være belastende og behandlingen af sygdommen kan medføre skader, både på inventar og i det her tilfælde også skader på en medarbejder, retter erstatningskravet tilbage mod mennesker, der er syge. Det synes jeg er helt forkert.

Annonce

Det, vi betaler skat til

Nis Peter Nissen understreger igen og igen, at det ikke skal være sådan, at personalet på de institutioner, der arbejder med syge mennesker, skal frygte for at blive udsat for vold.

Derfor bør den ansættende myndighed – sygehuse, plejehjem eller andre institutioner – også tage sine forholdsregler og sikre, at der er personale nok til at håndtere udfordringerne.

- Så kan der være situationer, hvor det på grund af sygdommen alligevel sker. Demenspatienter bliver jo bange og angste og slår ud efter sig. Det ved vi, og vi arbejder på mange fronter for at prøve at forhindre det. Men hvis det sker, så skal det selvfølgelig ikke være sådan, at personalet bliver nødt til at politianmelde for at få en rimelig erstatning for den svie og smerte, de har været udsat for.

I sagen om Palle Maersk-Møller er situationen mere speget, fordi han afbrød et udredningsforløb for demens, og derfor ikke var blevet diagnosticeret. Men det ændrer ikke på Nis Peter Nissens grundlæggende holdning til sagen.

- Man kan diskutere, hvor langt henne i sygdomsforløbet, man skal være, det er fuldstændig rigtigt, den diskussion skal jo også tages. Og man kan ikke bare te sig, som man vil, fordi man har en demenssygdom. Der skal altid være en konkret vurdering af, hvor habil den pågældende er, siger han.

- Men vi synes, det er problematisk at kommuner, regioner eller andre laver erstatningssager, når de her reaktioner, som forvolder skader på inventar eller medarbejdere, er symptomer på sygdommen. Der er udgifter forbundet med at behandle syge mennesker og det er det, vi betaler skat til.

Nedsat arbejdsgruppe

Palle Maersk-Møller blev anmeldt for vold, men siden frafaldt anmeldelsen, og han blev aldrig dømt. Dette var dog ikke tilfældet med en dement mand på et midtfynsk plejehjem for nylig, som blev dømt i retten for at have taget kvælertag på en plejeansat. Og den praksis bør ligeledes ændres, mener Nis Peter Nissen.

- Det handler om at lave et system, hvor man ikke skal slæbe mennesker, der er alvorligt syge, gennem en retssag. Og det man skal huske med den sag er, at man kan ikke straffe mennesker, som på grund af en demenssygdom ikke er i stand til at forstå, hvad der foregår. Så der kommer ingen straf, men så kan dommerne dømme en foranstaltning. Og foranstaltningen i den konkrete sag og i andre sager, vi har haft, er at bo på det plejehjem, man boede på i forvejen. Altså, det giver jo ingen mening.

Nis Peter Nissen gør opmærksom på, at der er nedsat en arbejdsgruppe under beskæftigelsesudvalget på Christiansborg, som kigger på reglerne inden for området og blandt andet vil drøfte løsninger for at ændre kravet om, at omsorgspersonale skal politianmelde for få erstatning.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Byråd sætter punktum for Odeon-sag: Men der mangler stadig en undskyldning

Leder For abonnenter

Odeon har tumlet rundt som en beruset balletdanser

Det er ynkeligt, at selskabet bag Odeon ikke vil undskylde de løgne, som man var sendt ud i offentligheden for at dække over sagen om den systemkritiske kinesiske dansetrup Shen Yuns aflyste optræden i musik- og teaterhuset. Odeon-selskabet har, som det fremgik af avisen tirsdag, i stedet valgt at "beklage" sin optræden via en advokat, men man har ikke haft mod og mandshjerte nok til at sige det lille, men vigtige ord "undskyld". Det er uhørt dårlig stil; en uforskammet opførsel. Derfor må man håbe, at Odeon tager ved lære af forløbet og den berettigede kritik, der er blevet rejst mod selskabet. For selvfølgelig skal man undskylde, når man stikker en løgn. Odeon har i Shen Yun-sagen tumlet rundt som en beruset balletdanser midt i et balletkompagni. Man har løjet for offentligheden, og man har løjet for sin kontraktpartner, Odense Kommune. Det har absolut ikke været kønt at se på. Det er blevet grundigt tilbagevist, at aflysningen af den kinesiske dansetrups optræden skyldtes pres fra det kinesiske regime. Der findes ganske enkelt ikke skyggen af dokumentation for, at den kommunistiske supermagt Kina har forsøgt at diktere programmet i et musik- og teaterhus i hjertet af Danmark. Der er andre og bedre forklaringer på, at Shen Yun-truppen ikke fik lejlighed til at optræde i Odeon. Alene det faktum, at truppen er ukendt i offentligheden og derfor næppe ville have haft gennemslagskraft til at samle et større publikum i Odeon, kan begrunde, at truppen fik et nej fra Odeon. Det kunne man imidlertid have sagt højt og dermed sparet sig selv for megen ballade. Ligesom man fra Odeons side kunne have sagt, at der var åbenlyse samarbejdsproblemer mellem den kinesiske trup og musik- og teaterhuset. Det er nu engang altid bedst at sige tingene, som de er - også når det er ubekvemt. Selv om sandheden ifølge mundheldet er ilde hørt, er sandheden altid at foretrække. Derfor må Odeon mande sig op og lære at sige tingene, som de er. Også, når det handler om at afvise ukendte, kinesiske dansere. Alt andet er ynkeligt.

Sydfyn

Tak til frivillige

Annonce