Annonce
forside

Alvorlig talt: Hvad er en psykopat?

Er psykopater altid farlige, og hvor arbejder disse mennesker henne? Xtra har spurgt en ekspert

PSYKOPATER: Vi kender dem fra de voldelige film om seriemordere og kyniske diktatorer. Psykopaterne.

Men ifølge ekspert i arbejdsmarkedsforhold Sanne Udsen, der i går holdt foredrag i Odense om psykopater, går de også rundt som ganske almindelige menne-sker i helt almindelige jobs.

Det har hun beskrevet i bogen 'Psykopater i jakkesæt'.

Bogens oplysninger foruroliger Xtra, der arbejder på en stor arbejdsplads med mange mennesker. Så Xtra ringer til Sanne Udsen for at stille hende et par spørgsmål om psykopater.

Alvorlig talt Sanne Udsen, hvad er en psykopat egentlig for én?

"Altså det tager meget lang tid at forklare. Du kan kigge på netpsykiater.dk, hvor der står en meget klar definition. Og ellers har jeg beskrevet det meget nøje i min bog."

Xtra har meget travlt og ikke tid til at læse Sanne Udsens sikkert udmærkede bog. Så hun spørger igen:

"Jamen, kan du ikke bare forklare i korte træk, hvordan man kan genkende en psykopat på sit arbejde?

"Jo altså, de kan godt være vanskellige at genkende, fordi de fremstår som dygtige og kloge mennesker. Men man kan kende dem ved, at man aldrig rigtig kommer til at forstå dem. De er uforudsigelige, impulsive og manipulerende, og deres følelser er altid på det overfladiske plan. Det vil sige, at de hverken virkelig elsker eller hader".

På hvilke arbejdspladser kan man typisk finde psykopater?

"De kan være i alle jobs, hvor der er mulighed for at få magt og prestige. Så der er sikkert mange i mediebran-chen, kunne jeg forestille mig. Men man kan ikke sige, at på det og det sted vil der typisk være mange psykopater. Men imellem en og fire procent af befolkningen er psykopater. "

Hvordan omgås man dem?

"Generelt skal man sim-pelthen holde sig fra dem. Hvis det er ens chef, der er psykopat, skal man finde sig et andet job. Psykopater er aldrig gode chefer. De kan være direkte forfærdelige. Men det står også alt sammen i min bog."

Nu forbinder de fleste af os nok psykopater med bestialske mordere og dens slags. Kan man ikke være en helt ufarlig psykopat?"

"Nu er de fleste jo ikke decideret kriminelle, men de er meget farlige for deres omgivelser, fordi de er kontrollerende og manipulerende. Og det går ud over deres medarbejdere og kollegers mentale sundhed. Så det er generelt ikke nogen god idé at have psykopater ansat eller i det hele taget have noget med dem at gøre."

Xtra er ikke særlig tryg ved situationen. I hvert fald vil hun fremover holde øjne og ører åbne på sin arbejdsplads, så hun ikke render ind i farlige og manipulerende psykopater.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce