Annonce
Navne

Altid god for en spændende naturhistorie

Kronprins Frederik lytter opmærksomt til en spændende historie Simon Høegmark har at berette om strandede hvaler. Foto Naturma.

34-årige Simon Høegmark, kongelige rundviser på Naturama, er i gang med banebrydende projekt, der skal gøre unge interesseret i naturfagene

SVENDBORG Han forfalte kronprins Frederik en drabelig historie om, hvor meget gas en strandet hval indeholder, da den kongelige højhed var på besøg på Naturama den 18. juni. Senere på dagen fik den 34-årige Simon Høegmark til opgave at fortælle prins Christian og prinsesse Isabella om de mange spændende dyr på det moderne naturhistoriske museum.

- Jo, jeg har til opgave at vise særlige gæster rundt, smiler den 34-årige folkeskolelærer.

Men egentlig er han ansat i et banebrydende projekt, der skal gøre unge interesseret i naturfagene. Det er et projekt, som er støttet af såvel Kulturarvsstyrelsen som Undervisningsministeriet.

Alle mandage her i juli stiller Simon Høegmark sin altomfattende interesse for og viden om naturen tilrådighed for alle sydfynske børn, som har lyst. Det foregår på Skansen på Tåsinge, hvor der er rige muligheder for spændende oplevelser for børn.

Annonce

Så kom der pludselig et vildsvin!

- Det er vigtigt at have gode historier klar til børn, hvis de skal fanges. De skal naturligvis være sande. Jeg udveksler oplevelser i naturen med kolleger, så der er et vist arsenal. Når der tales om biologi, kan det godt trætte børnene lidt, men når man så lige siger - "en søndag, jeg var ude i skoven - da kom der pludseligt et vildsvin", så vågner ungerne op, siger Simon Høegmark.

Han er født i Århus og vokset op i Odense. Han flyttede til Skårup for at læse til lærer på Skårup Seminarium, hvorfra han fik sin eksamen i 2002. Han har undervist på Svendborg Naturskole og Østre Skole. Samtidigt har han virket som naturvejleder flere steder på Sydfyn.

Projekt følges nøje

For halvandet år siden så han, at der var en projektstilling ledig på Naturma:

- Den søgte jeg, og det er herligt. Her kan skuespil, teater og natur gå op i en højere endhed, siger Simon Høegmark.

Han skulle beskrive, hvilket projekt, han gerne ville arbejde med, før han kunne blive ansat. Naturama, Kulturarvsstyrelsen og Undervisningsministeriet købte hans projekt.

Det går ud på, at Simon Høegmark underviser i naturvidenskab og biologi i 12 forskellige klasser på 12 forskellige skoler. Det er startet i 7. klasse, fortsætter efter sommerferien i 8. klasse og slutter næste år i 9. klasser-ne.

- Samtidig er der på de samme klassetrin 12 klasser, som fungerer som kontrolklasser, som ikke får den ekstraordinære naturundervisning. Så skal det til slut vise sig, om mine klasser er mere motiverede til at søge ind på en gymnaisal uddannelse og efterfølgende begynde på en naturvidenskabelig uddannelse på et universitet, siger Simon Høegmark.

Det anses for et stigende problem, at de unge ikke vælger disse fag, og derfor er Undervisningsministeriet stærkt interesseret i Simon Høegmarks projekt..

Han er gift med Maybritt Grundsted, der er lærer på Byhaveskolen. Parret har to døtre på ni og fem år - og familien bruger masser af deres fritid - i naturen.

Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

112

390 gram skunk fundet under forsæde

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce