Annonce
Danmark

Alternativist: Hovedbestyrelse ignorerede min kritik af Fock

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Gruppeformand for Alternativet i København kritiserede Josephine Fock, inden hovedbestyrelse gav fuld tillid.

Det vækker dyb undren hos gruppeformanden for Alternativet i Københavns Borgerrepræsentation, Fanny Broholm, at partiets hovedbestyrelse tirsdag udtrykte "fuld tillid" til den nyvalgte politiske leder, Josephine Fock.

Annonce

Fock blev lørdag i sidste uge af en række anonyme kilder i Information beskyldt for at have ført en meget ubehagelig ledelsesstil i sin tid som folketingsmedlem for Alternativet og som en del af partiets ledelse.

Samme dag skrev Fanny Broholm en mail til talsperson for hovedbestyrelsen Jesper Callesen. Denne mail har Information set.

- Jeg er yderst rystet over, at JF (Josephine Fock, red.) nu er vores politiske leder, idet jeg efter et meget tæt samarbejde med hende over en toårig periode fandt hende ekstremt grænseoverskridende i sin adfærd over for mig og generelt, skrev Fanny Broholm i mailen.

I samme mail understregede hun, at hun "meget gerne" ville "drøfte sagen med HB (hovedbestyrelsen, red.)".

Josephine Fock blev i artiklen i Information lørdag blandt andet beskyldt for at have rusket i folk. Fire anonyme kilder kom med det udsagn.

Fanny Broholm kalder Josephine Fock for "meget utilregnelig og aggressiv i sin adfærd" og siger, at hun var bange for Fock.

- Hun har overfuset mig for bagateller og mistænkeliggjort mine motiver, og hun kommer meget tæt på én fysisk, siger Fanny Broholm til Information.

Fanny Broholm mener, at hovedbestyrelsen med sin opbakning til Josephine Fock "åbenbart ikke haft en intention om" at håndtere problemet med anklagerne mod den politiske leder.

Hun arbejdede sammen med Josephine Fock på Christiansborg, da hun var studentermedhjælper og siden projektleder fra 2015 til 2017. Josephine Fock var medlem af Folketinget fra 2015 til 2018.

Josephine Fock har flere gange afvist, at ruskeriet skulle have fundet sted, men hun har erkendt, at hun har talt voldsomt til folk.

I forhold til Fanny Broholms udlægning skriver Josephine Fock til Information:

- Jeg undrer mig over, at disse oplysninger først fremkommer nu og ikke dengang, det skulle være sket.

- Hvis hun eller andre har været så bange for mig, er det mærkeligt, at de ikke selv har henvendt sig til mig eller har klaget til hovedbestyrelsen.

Talsperson for hovedbestyrelsen Jesper Callesen siger, at hovedbestyrelsen i de kommende dage vil føre samtaler med dem, der ønsker at give deres mening til kende om Josephine Fock.

Han siger, at den tillid, som hovedbestyrelsen tirsdag udtrykte til Josephine Fock, ikke er den endelige konklusion.

- Det er en tillidserklæring, som vi kom med på det tidspunkt ud fra de oplysninger, vi har. Så det er ikke en endelig konklusion, siger han til Information.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce