Annonce
Indland

Alternativet: - Enøjet og uden fordele for Fyn

Nikolaj Amstrup er fra Svendborg og stiller op for Alternativet. Han er i øjeblikket vikar i Folketinget for Roger Matthisen.

Nikolaj Amstrup, fynsk folketingskandidat for Alternativet, har intet godt at sige om nedsættelse af brotaksten og det tredje spor på E20

- Det er som at juble i en ostklokke, mens det hele går galt udenfor.

Nikolaj Amstrup, fynske folketingskandidat for Alternativet og nuværende vikar i Folketinget, har intet positivt at sige om hverken nedsættelse af brotaksten på Storebælt eller det fuldt udbyggede tredje spor på den fynske motorvej.

Broafgiften og det tredje spor indgår i det trafikforlig, som regeringen og DF indgik torsdag, men selv om Nikolaj Amstrup er fynsk, ser han ingen fordele for Fyn.

- Jeg er godt klar over, at der er mange, der har lobbyet for det i lang tid, men det er enøjet at juble over de her små ting, siger Amstrup.

Han mener, at man helt forsømmer at kigge på det, der overordnet skaber problemerne og flytter dem i stedet for at gøre noget ved kernen.

- Vi får et tredje spor på en begrænset del af motorvejen over Fyn, og det flytter bare flaskehalsproblemerne. Vi gør ikke noget ved selve trængselsproblemerne. Samtidigt sætter regeringen og DF taksterne på Storebælt ned, så i stedet for at bruge taksterne til som håndtag til at regulere, så sætter man dem ned for alle personbiler på alle tidspunkter. Det havde været bedre f.eks at målrette takstnedsættelsen til tidspunkter lige uden for myldretiden for at sprede trafikken. Eller at give rabatter til biler, der er fyldt. Det kan lade sig gøre med den kamerateknik, der er i dag, lyder det fra den fynske folketingskandidat.

Nikolaj Amstrup er i øjeblikket vikar i Folketinget for Roger Matthisen.

Annonce
Trafikforliget mellem DF og regeringen betyder blandt andet, at E20 får et tredje spor, men det ser Alternativet ingen grund til at juble over.
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

To gange Falch i Bogense Kirke

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Mindeord For abonnenter

Mindeord: I byrådssalen boltrede Per Berga sig som en fisk i vandet

Annonce