Annonce
Fyn

Alt syddansk blod samles i Odense

Igennem ugen opbygger blodbanken på OUH sit lager, så der er 1700 portioner klar i hele regionen, når det bliver weekend. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Alt det blod, der bliver tappet fra donorer i Syddanmark, kommer en tur omkring blodbanken på Odense Universitetshospital.

Odense: 5000 fynboer kender rigtig meget til blodbanken på Odense Universitetshospital (OUH), fordi de jævnligt giver blod på stedet - i alt over 20.000 gange om året. Men afdelingen tager sig af langt mere blod end deres.

I hele Region Syddanmark giver 27.500 borgere i løbet af et år blod på sygehuse og i blodbusser, og efter tapning bliver alt blodet sendt fra tappestederne til OUH. Det fortæller ledende overlæge Jørgen Georgsen, der blandt andet er chef for blodbanken.

På OUH's laboratorier bliver blodet testet for blodtype, blodprocent, HIV og hepatitis. Derefter bliver det delt i tre dele - røde blodlegemer, blodplader og blodplasma - og behandlet. Herefter bliver noget af det igen sendt ud på tværs af regionen, så det kan komme på lager på sygehusene - 12 steder i alt.

Annonce

1700 portioner på lager

Lagerføringen kompliceres af, at der i alt er brug for otte forskellige typer blod, og at holdbarheden er begrænset. Blodplader kan holde sig i cirka syv dage, mens de røde blodlegemer holder i cirka fem uger. Plasmaet kan fryses ned og har dermed nærmest ubegrænset holdbarhed.

Blodbanken styrer efter at have 1700 portioner blod på lager om fredagen, så der er nok til weekendens forbrug. Hvis der pludselig er stort behov et sted, bliver der hentet blod fra de andre lagre i regionen og eventuelt fra andre regioner. Hvis en donor får at vide, at der akut er behov for mere blod, skyldes det ikke, at blodet skal bruges her og nu, men at lageret er kommet under det niveau, der er fastsat som nødvendigt.

Tapningerne i Odense får nye lokaler på Stærmosegårdsvej, men de fleste af de mere tekniske funktioner i blodbanken flytter med til Nyt OUH. Behandlingen af blodplasmaet fra plasmatapningerne følger dog med til det nye tappecenter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce