Annonce
Faaborg-Midtfyn

Als-Fyn-broen fra utopia til alvor: Visionen der pludselig blev realistisk

En statslig forundersøgelse til 20 millioner kroner skal belyse perspektiverne i en bro mellem Fyn og Als.  Grafik: Cowi
En motorvej gennem Svanninge Bakker har vist sig at være politisk ufarbar - nu skal det afklares, om en broforbindelse til Als kan baseres på en opgradering af det eksisterende vejnet på Fyn-siden.

Faaborg-Midtfyn: Selv om Cowi, Rambøll og Vejdirektoratet siden 2011 har udarbejdet 15 større og mindre rapporter om de forskellige aspekter ved en fast forbindelse mellem Sydfyn og Als, så starter analysearbejdet stort set fra scratch i den forundersøgelse, som ser ud til at blive en del af det infrastrukturforlig, Folketinget forventes at indgå inden sommerferien.

Ingen har nemlig hidtil for alvor regnet på konsekvenserne af at tilkoble en bro mellem Fyn og Als til det eksisterende vejnet på Fyn. Hidtil har der kun været fokuseret på enten en motorvej eller en ny 2+1-vej, der blev ført vest om Svanninge Bakker, men den vejføring er der ikke politisk opbakning til. Så hovedpræmissen for forundersøgelsen, som det ser ud lige nu, bliver, at rute 43 mellem Faaborg og Odense opgraderes til en såkaldt 2+1-vej.

Den forventelige tunge trafik til og fra broen skal - formentlig - ledes ad en ny vej fra det nordlige Faaborg til Sønderhjørne på Horneland. Hvordan det skal lade sig gøre, bliver det nu op til forundersøgelsen at komme med et bud på.

Annonce
- Vi har aldrig ønsket en motorvej - vi vil bare gerne have, at den faste forbindelse kommer, siger Inge Dahl. Privatfoto

Fronterne: Brotilhængerne fortsætter også

Formand for foreningen Als-Fyn Broen Inge Dahl oplyser, at foreningen har cirka 2000 medlemmer - heraf er cirka 120 firmamedlemmer. Foreningen blev stiftet i 2013 og har siden kæmpet for at sætte en broforbindelse på dagsordenen.

Er foreningen tilfreds med, at en forundersøgelse tager afsæt i det eksisterende vejnet?

- Vi har én intention, og det er, at der bliver skabt en forbindelse. Forundersøgelsen skal være med til at afdække, hvad den gode mulighed er. Og ja, det er tilfredsstillende, at der nu undersøges en forbindelse i kombination med det eksisterende vejnet. Lad os få nogle fakta på bordet. Vi har ingen intentioner om at køre en motorvej igennem, og det har vi aldrig haft. Vi har sagt: "Lad os finde nogle løsninger, og lad os gå i dialog om det". Vi vil gerne have, at det bliver i respekt for naturen, men vi vil bare gerne have, at det bliver. Vi er nødt til at have en anderledes vækst end den, vi har lige nu, ellers går vi jo på pension hele bundtet, og det går jo ikke, siger Inge Dahl.

- Bromodstanden stopper ikke, siger Vibeke Schaffalitzky de Muckadell. Privatfoto

Fronterne: Bromodstandere vil kæmpe videre

Foreningen Sydfyns Fremtid offentliggør ikke sit medlemstal, men foreningen har 800 følgere på Facebook, og der var 1367, der skrev under på et borgerforslag i 2020, der sagde nej tak til en motorvej og en bro.

Vil foreningen nu indstille aktiviteterne, når en motorvej er taget af bordet?

Nej  - foreningen fortsætter sin modstand mod projektet, lyder meldingen fra formand Vibeke Schaffalitzsky de Muckadell og kasserer Thomas Lundsfryd.

- Den ændrede politiske tilslutning til motorvejen ændrer ikke på noget for os. Vi er, som vi også har givet udtryk for, skeptiske i forhold til de nyfundne bekymringer over for naturen, som visse politikere har fået, og vi er i bund og grund bekymrede for, om det er et røgslør, nu hvor det er kommunalt valgår, lyder det.

Foreningen er bekymret for, at en motorvej sniges ind ad bagdøren.

- De argumenter, lobbyisterne bruger, baserer sig på beregninger, der forudsætter en motorvej. Vejdirektoratet har jo konkluderet, at en sådan ”vil gøre uoprettelig skade på natur- og dyreliv”, og det bliver spændende at se, om en motortrafikvej/superlandevej med 11.000-14.000 biler, kan gøres naturvenlig, lyder det fra foreningen.

Ændringen af rute 43 kombineret med elfærger har været på foreningens ønskeliste fra starten, hvis ændringen kan ske med størst mulig respekt for Svanninge Bakker. Foreningen håber, at forundersøgelsen også vil omfatte en løsning med en opdateret rute 43 i kombination med elfærger.

- Det vil være den bedste løsning både for naturen og for samfundsøkonomien, mener Sydfyns Fremtid.

Et af de centrale spørgsmål må være, hvor meget trafik en model baseret på det eksisterende vejnet vil kunne generere. Hvordan kommer det til at påvirke trafikanternes incitament til at benytte en bro sammenlignet med en motorvejsløsning?

En motorvejsløsning ville skønnet få 17.000 bilister (ifølge Vejdirektoratet) til dagligt at benytte broen, men hvilken trafikmængde kan forventes, når vejforbindelsen til og over broen bliver langsommere og dermed - formentlig - mindre attraktiv?

Tiltagende seriøst

At der nu overhovedet kommer en forundersøgelse af projektet er en kæmpe sejr for de kræfter, der i en årrække har arbejdet på at få anerkendt visionen om en bro som andet og mere end en munter spøg i kantinen.

Grafik: Mikkel Petersen

At binde Region Syddanmark tættere sammen, skabe regional udvikling - forbindelse mellem de to danske udkantsområder Als og Sydfyn - har været visionen fra start. Med alt hvad det kan give af vækstmuligheder i begge ender af broen.

Foreningen Als-Fyn-Broen har siden 2013 på græsrodsniveau arbejdet målrettet på at skabe folkelig opbakning til projektet. Med bestyrelsesformanden i den fynske virksomhed Ken Hygiene Systems, Mogens K. Nielsen, i front, begyndte man allerede dengang at møde bro-agitatorernes stand rundt om til større arrangementer i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dengang blev der måske trukket lidt på skuldrene fra manges side - projektet virkede sympatisk og spændende men også en smule urealistisk.

Den fynske erhvervsmand Mogens K. Nielsen var som bestyrelsesformand i broforeningen med til at gøde jorden, så en Als-Fyn-bro blev taget seriøst. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Men der kom for alvor tyngde bag projektet i marts 2017, da Sønderborg og Faaborg-Midtfyn Kommuner sammen med bestyrelsesformanden fra Danfoss, Jørgen Mads Clausen, dannede Als-Fyn-komiteen, der som sit erklærede mål havde at sætte broen på den politiske dagsorden på Christiansborg.

De følgende år blev der investeret i en række rapporter, der belyste perspektiverne i en fast forbindelse mellem landsdelene. Formand for komiteen, Jørgen Mads Clausen, udtrykte i 2017 sin vision således:

"En fast forbindelse vil være et boost til udviklingen i Syddanmark, og den vil med ét gøre det markant mere attraktivt at drive virksomhed og bo i regionen. Den vil løfte det sydlige Danmark og vil samtidig løse nogle store nationale trafikproblemer, så det er en god investering. Ikke kun lokalt og regionalt, men også nationalt."

Annonce

Kritik af Clausen

Komiteen fik mere og mere pondus, og i de senere år har erhvervsfolk og landspolitikere fra alle lejre tilsluttet sig komiteen med deres principielle opbakning til projektet.

Sidste år hyrede Jørgen Mads Clausen sågar statsminister Mette Frederiksens tidligere stabschef, Martin Rossen, til blandt andet at lave lobbyarbejde for Danfoss - og broen - på Christiansborg med henblik på at fremme projektet i det trafikforlig, der nu er på vej.

Det lykkedes jo ganske fint.

Jørgen Mads Clausen, formand for Als-Fyn-komiteen, har tilsyneladende haft held med at påvirke politikerne på Christiansborg. Foto: Timo Battefeld

Men netop denne manøvre har bromodstanderne i foreningen Sydfyns Fremtid været meget kritiske overfor. De ser det som et skræmmeeksempel på, hvordan man - hvis man har penge nok - kan få sin vilje på Christiansborg.

- Det er legitimt nok at have et infrastruktur-ønske, men jeg synes, det er ubehageligt, når man køber sig til indflydelse - et projekt som en Als-Fyn-bro kan jo helt åbenlyst ikke stå selv. Jeg synes, det er et demokratisk problem, at Danfoss gebærder sig på den måde, lød kommentaren blandt andet fra Vibeke Schaffalitzky de Muckadell, der er formand for foreningen Sydfyns Fremtid, der siger nej tak til en bro.

Annonce

Det er urealistisk

Men en del af Rossens lobbyarbejde er også foregået i et yderst venligsindet miljø. Den socialdemokratiske transportminister siden 2019, Benny Engelbrecht, understregede godt nok for nylig i et digitalt læsermøde på Fyens.dk, at han som minister for hele landet ikke kan tillade sig den luksus at have sin egen holdning til en bro. Men det må være svært, når man som ham er valgt i Sønderborg-kredsen på Als, hvor en bro til Fyn står meget højt på ønskesedlen.

I 2011 lavede Cowi - med Region Syddanmark som afsender - den allerførste rapport, der seriøst regnede på konsekvenserne af en Als-Fyn-bro.

I den rapport valgte Cowi dog ret hurtigt at forkaste en løsning, der baserede sig på det eksisterende vejnet. "Det er urealistisk, at tro, at man kan udbygge de eksisterende landeveje, så de kan bruges i denne forbindelse", lød konklusionen dengang.

Det bliver spændende at se, hvordan man vurderer dette i dag.

En fast forbindelse mellem Fyn og Als

Broforbindelsen mellem Horneland og Als vil blive 11 kilometer lang.

Skønnet anlægsudgift med en 2+1-løsning (Rambøl 2018): 10,2 milliarder kroner.

Skønnet anlægsudgift med en motorvej (Rambøl 2018): 22,4 milliarder kroner.

En såkaldt skråtagsbro vil blive den billigste løsning, mens en sænketunnel eller en flydebro vil være markant dyrere. (Cowi 2018).

En skråstagsbro bygger på et lignende princip som hængebroen. Forskellen er, at i stedet for at brodækket hænger i kabler til et større hovedkabel mellem pylonerne, er brodækket her direkte hængt op imellem pylonen og brodækket.

En fast forbindelse (motorvej) mellem Fyn og Als vil skønnet reducere trafikken på Vestfyn, Lillebæltsbroen og E45 ved Kolding med cirka 10 procent (Vejdirektoratet i 2019).

Med en motorvej og en brugerbetaling på 70 kroner for en personbil vil 17.000 biler/døgn benytte Als-Fyn-forbindelsen (Vejdirektoratet 2019).

I 2019 blev der i gennemsnit dagligt transporteret 377 biler med færgen mellem Bøjden og Fynshav.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kerteminde

Politiet jagter to mænd efter overfald på buskontrollør: Den ene har måne – den anden er muskuløs

Annonce