Annonce
Erhverv

Alm. Brand fyrer topchef gennem 18 år

Finansselskabet vil styrke udviklingen på tre hovedområder. Det skal være med en ny mand i spidsen.

Bestyrelsen i Alm. Brand A/S skiller sig af med selskabets administrerende direktør, Søren Boe Mortensen. Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra selskabet.

Søren Boe Mortensen har været topchef i selskabet siden 2001. Bestyrelsens beslutning er begrundet i "strategiske drøftelser", som det hedder i meddelelsen.

- Virksomhedens samlede udvikling inden for de tre forretningsområder forsikring, pension og bank har behov for et styrket strategisk fokus, lyder det i meddelelsen, der fortsætter:

- En opgave, bestyrelsen nu har valgt skal lægges i hænderne på en ny topchef.

Bestyrelsesformand Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen understreger, at Søren Boe Mortensen har gjort sit arbejde godt i alle sine 18 år i spidsen for virksomheden.

Beslutningen om at erstatte ham på posten er truffet ud fra et ønske om fornyelse.

- Søren Boe Mortensen har gennem årene ydet en betydelig indsats for Alm. Brand A/S - en indsats, der er al mulig grund til at takke ham for.

- Skiftet skal ikke ses som en kritik af Søren Boe Mortensen, men som et signal om en påkrævet fornyelse, siger udtaler Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen.

Bestyrelsen har nu indledt jagten på en nye topchef. I mellemtiden vil folk fra ledelseslaget lige under den administrerende direktør varetage opgaven.

- Det betyder, at perioden frem til, at en ny topchef er på plads, ikke bør blive påvirket af ledelsesskiftet i nævneværdigt omfang, siger han.

Bestyrelsen har således valgt at konstituere selskabets økonomidirektør, Rasmus Werner Nielsen, som midlertidig topchef.

Alm. Brand A/S vil 5. november offentliggøre regnskab for tredje kvartal 2019. Ifølge bestyrelsen vil ændringen i direktionen ikke påvirke selskabets forventninger til regnskabet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce