Annonce
Kerteminde

Alle sejl sættes ind: Jagten på rent drikkevand koster millioner

Vandboringerne omkring Kølstrup, Kejrup og Ladby er alle forurenet af pesticider. Arkivfoto: Nils Svalebøg

Kerteminde Forsyning henter lige nu drikkevand fra syv pesticid-ramte boringer, mens alle sejl sættes ind for at finde nye kilder

Kerteminde: Midt i landskabet nær Skovsbo Hovedgård og Kauslunde Å lander i løbet af de næste to uger en 20 fods container. Lige her under marker, skove og små husmandssteder håber Kerteminde Forsyning nemlig at finde det rene drikkevand, som skal erstatte otte pesticid-ramte boringer.

Siden der sidste sommer blev fundet for høje værdier af pesticid-stoffet desphenyl-chloridazon i samtlige af forsyningens otte boringer, er jagten gået ind på alternativer. Kun én boring er lukket helt ned. De andre syv forsyner stadig 7700 husstande i kommunen, selvom målinger viser 0,54 mikrogram af stoffet per liter og den tilladte grænseværdi ligger på 0,1 mikrogram per liter.

- Vi lukkede først tre boringer, men vi var nødt til at genåbne to af dem, ellers havde vi simpelthen ikke vand nok. Grundvandspejlet faldt med to meter på 14 dage, og vi risikerede at ødelægge hele Kerteminde-magasinet ved at trække saltvand med op, fortæller direktør for Kerteminde Forsyning, Michael Høj-Larsen.

Annonce
Grafik: Mikkel Damsgård Petersen

Frygter Urup Dam vil tørre ud

Kommunen har netop givet dispensation fra reglerne de næste tre år, mens der arbejdes på højtryk for en varig løsning. Den kunne meget vel gemme sig i Urup-magasinets jord- og ler-lag nær Skovsbo. Arbejdet med testboringer er langt fra overstået, og den før omtalte container indrettes som et mini-vandværk, der fjerner okkeret fra vandet i den nye boring, inden det udledes til Kauslunde Å.

Et yderst omstændigt og kostbart stykke arbejde, fortæller Michael Høj-Larsen:

- Vi er næsten sikre på, at vi kan skaffe vand til Kerteminde herfra. Nogen undrer sig måske over, at det kan tage så lang tid, men vi er nødt til at sikre os. Der kan gå alt muligt galt i forhold til private boringer, søer og vandløb, og hvis vi laver boringer, der viser sig at skade noget, risikerer vi at blive bedt om at lukke det hele igen, så det er spildt arbejde, fortæller han.

Det gælder blandt andet boringer nær det beskyttede Urup Dam, som nogen frygter vil tørre ud, hvis der bores efter vand i området.

Michael Høj-Larsen er direktør i Kerteminde Forsyning.Arkivfoto

Flere hundrede år gammelt vand

Drikkevandet i Kerteminde- og Urup-magasinet ligger i 40-50 meters dybde. Og borer man helt ned til cirka 60 meters meters dybde, støder boret ind i den berømte Kerteminde-mergel. En helt særlig vandførende ler-type, der består af 50 procent kalk.

- Vandet i merglen kan være flere hundrede år gammelt og langt bedre beskyttet end andre steder, fortæller Martin Roar Nielsen, der er vandchef ved Kerteminde Forsyning.

Mens jagten går på rent drikkevand, planlægger forsyningen at bygge et nyt vandværk i Revninge til en pris på cirka 18 millioner kroner. Det skal stå færdigt senest 2020. Og prisen, den betaler du og jeg.

- Vi har sat vandprisen op for at få råd til det her, og det vil også give stigende vandpriser de kommende år. Vand er vores vigtigste fødevare, så det er jo noget, vi bare skal løse, fortæller Michael Høj Larsen.

Viser Urup-magasinet sig at være en fuser, kan vandet fra de otte forurenede boringer renses med et kulfilter.

- Men det vil koste en million kroner at bygge anlægget i det nye vandværk. Det koster en krone og 25 øre per kubikmeter at rense vandet, og det koster omkring 300.000 hver gang, vi skal skifte kulfilteret, supplerer Martin Roar Nielsen.

Ifølge direktøren overvejer man også at kigge endnu længere ud i fremtiden:

- Lige nu har vi alle vores ressourcer sat ind på det her, men vi vil nok lave nogen undersøgelser på, om det giver mening i fremtiden at lave grundvandsbeskyttelse enten i form af skovrejsning eller dyrkningsaftaler i form af økologisk landbrugsdrift, siger Michael Høj-Larsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce