Annonce
Erhverv

Alle Legos klodser skal være grønne inden for ti år

Peter Nicholls/Reuters
Med støtte fra den pengestærke Lego-familie vil legetøjskæmpen inden 2030 lave klodser af bæredygtig plastik.

Mange selskaber forsøger at reducere brugen af plastik, og det samme gør den danske legetøjsproducent Lego.

Inden 2030 skal alle Lego-klodser produceres af noget andet end fossilt plastik og i stedet af bæredygtig plastik lavet af eksempelvis sukkerrør eller træ.

Det skriver Børsen.

- Det er ikke nogen let opgave, og vi er kun nået et stykke i dag, fortæller Niels B. Christiansen, der er administrerende direktør hos Lego, til avisen.

Han tilføjer, at den pengestærke familie bag Lego er villig til at investere flere milliarder i projektet over de næste ti år.

Allerede i 2015 afsatte Lego en milliard kroner til at forske i bæredygtige Lego-klodser. Men indtil videre er det kun op mod to procent af de klodser, der er på markedet, som er lavet af bæredygtige materialer.

Foreløbig er Lego lykkedes med at lave buske og blade til Lego-træer ud af et bæredygtigt materiale, som er lavet af sukkerrør.

Selv om det kun er få procent af Legos produkter, der er lavet af bæredygtigt materiale, tror Niels B. Christiansen på, at der kan ske meget de næste år, som kan gøre produkterne mere bæredygtige.

- Jeg tror, at vi vil se, at det kommer lige så stille, og så kommer det i nogle spring.

- Vi tester masser af forskellige materialer lige nu, og vi tester mange, der ikke virker, før vi finder noget, der virker, siger Niels B. Christiansen til Børsen.

Ud over Lego har en række andre danske selskaber planer om at blive mere bæredygtige i 2030.

Vestas har annonceret en plan om at være CO2-neutral i 2030, mens Novo Nordisk sigter efter at være klimaneutral på drift og transport i 2030.

Derudover har Arla, Danish Crown og Mærsk planer om at være CO2-neutrale i 2050.

Endnu mangler Lego at offentliggøre sit regnskab for 2019.

Det senest offentliggjorte, der altså dækkede over 2018, viste en omsætning på 36,4 milliarder kroner og et overskud efter skat på 8,1 milliard kroner.

Lego er ejet af Kirk-familien, som er en af Danmarks mest velhavende familier.

/ritzau/

Annonce
Link til Børsens artikel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce