Annonce
Sydfyn

Alle er velkomne på brættet

Asbjørn Sand kan takke skateboardsporten for, at hans liv er faldet heldigt ud. Skateboardfestivalen på Frederiksøen er hans måde at betale tilbage på. Foto: Finn Eriksen
Fotografen Asbjørn Sand kan takke skateboardsporten for, at han har et udmærket liv. Så festivalen på Frederiksøen handler om at betale tilbage til sporten, som har haft plads til ham og kan rumme alle.

Svendborg: Asbjørn Sand er efter eget udsagn en følsom type, og er der noget, han hader, er det at få at vide, hvad han skal gøre.

Sådan har det altid været, og da han som barn ingen interesse havde for knallerter og da slet ikke kunne se det formålstjenlige at løbe rundt efter en bold, var det ligesom slut med mulighederne under opvæksten i Glamsbjerg på Vestfyn.

- Jeg kunne godt være faldet igennem, konstaterer han, da vi møder ham ved Rundbuehallerne på Frederiksøen tirsdag eftermiddag.

31-årige Asbjørn Sand er fotograf og har vundet priser i blandt andet USA og Italien, og han er ikke bare i Svendborg for at præsentere sin fotobog, Slip, men også for sammen med kunstproducenterne Stine Kähler fra Svendborg og Theresa Maria Gram fra København at holde en hel festival med ét eneste fokus: Skateboardsporten.

Annonce

Programmet

Onsdag 19. juni: klokken 8-16: Bygning af forme, fotoworkshop for skoler. Fra klokken 14: Kom og skate med Svendborg Skateforening. Klokken 14-16: Lav din egen t-shirt med Vans og Svendborg Trykværksted.

Torsdag 20. juni: Klokken 8-16: Fotoworkshop for skoler. Fra kokken 14: Betonstøbning.

Fredag 21. juni: Klokken 15-19: Skate med kvindeskaterne fra Skateducate og Public Daisies. Klokken 15.30 til 17.30: Fotoworkshop for alle.

Lørdag 22. juni: Klokken 10-14: Skateboardudsmykning. Klokken 14-15: Panelsamtale. Klokken 15-16: Bogreception for fotobogen Slip. Klokken 16-17: Indvielse af ny betonrampe samt skatekonkurrencer. Klokken 19-20: Oliver Hoiness fra Skammens Vogn. Klokken 20-24: DJ Ras fra Raske Penge vender plader.

Alle aktiviteter er gratis.

Ingen regler

For Asbjørn Sand handler det om at betale tilbage.

Da han var 12 år, fik hans fætter et skateboard, og da Asbjørn Sand mente, at det faktisk var vildt sejt, fik han også snart et.

Som teenager stiftede han en skateboardforening i Glamsbjerg, da han senere flyttede til Odense, gentog han bedriften, og han har været en del af skateboardmiljøet siden første bræt.

Og det er ikke tilfældigt, at netop den sport passer til en enspænder som ham.

- Den er fuldstændig ureguleret. Der er ingen regler overhovedet, og du bestemmer alting selv. Men samtidig kan den rumme alle, også de utilpassede, og så har den det sociale aspekt - det handler jo hele tiden om at være sammen med mennesker, siger Asbjørn Sand, der mener, at sporten er noget misforstået.

- Den bliver meget fremstillet som noget med rock'n'roll, øl, fester og aggressiv energi, men den er så meget andet, siger han om fænomenet, som ikke dyrkes i en idrætshal eller et lokale under en skole, men overalt.

- Når du går ind i skateboard, handler alt om det. Du går hele tiden og kigger efter ting, der kan skates på, og sporten bliver til noget fleksibelt, som du selv definerer, siger han.

Alle klarer sig

På et tidspunkt begyndte han at tage billeder af de forskellige tricks, som vennerne udførte på brættet, og han er ikke så meget i tvivl om, at det er derfor, han i dag er fotograf.

I det hele taget kan brættet med de fire hjul noget, mener han.

- Jeg var selv i risiko for at falde igennem, men gjorde det ikke, og jeg er overbevist om, at det er skateboardsportens fortjeneste. Jeg har også set andre, som til at begynde med ikke var motiverede for noget som helst, men som alligevel har klaret sig godt, siger Asbjørn Sand og tilføjer, at der faktisk ikke er en eneste af hans mange venner, der har trukket nitten i tilværelsens lotteri.

Mange har fået job i kreative fag som for eksempel reklamebranchen, en er portør, en anden lagermand, og en kører rundt og sætte plakater op, fortæller han.

- Og så er der nogle, der har stiftet et betonfirma og rejser rundt og bygger skateboardramper, siger han og nikker ud på pladsen foran Danmarks Museum for Lystsejlads, hvor Gorm Klintholm og Claus Hermansen fra FSR Beton lægger fundamentblokke til det, der gerne skal være en færdig rampe på lørdag.

Den del af sporten ved folk ingenting om, og Asbjørn Sand håber derfor, at mange vil lægge vejen forbi og se, at det kan den også.

- Det handler om at åbne for det, jeg har set og lært og mærket, siger Asbjørn Sand, og slår op på sidste side i sin bog, hvor han har sat - engelske - ord på, hvad skateboard er for ham.

Oversat til dansk står der:

Sofaen, jeg sov på, når jeg følte mig fortabt.

Skateboarding er døren, som aldrig er låst.

Festivalen varer til og med lørdag.

Gorm Klintholm og Claus Hermansen fra FSR Beton i gang med at bygge en rampe, som forventes at stå færdigt lørdag. Foto: Asbjørn Sand
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce