Annonce
Udland

Alle brande i hårdt ramt australsk stat er under kontrol

Loren Elliott/Reuters

Efter en "traumatisk" brandsæson er alle brande under kontrol i australsk New South Wales, oplyser brandfolk.

Alle brande i den australske delstat New South Wales er torsdag kommet under kontrol efter en ødelæggende og dødelig brandsæson.

Annonce

Det oplyser delstatens frivillige beredskabstjeneste på Twitter.

- I forbindelse med den meget traumatiske, udmattende og bekymrende brandsæson er alle brande nu for første gang i sæsonen under kontrol.

- Det har krævet stort arbejde fra brandfolk, beredskabstjenester og lokalsamfund at nå hertil, skriver beredskabstjenesten på Twitter.

New South Wales, hvor Sydney er hovedstad, er den australske delstat, der har været hårdest ramt af brandene.

På landsplan har brandene kostet 33 personer livet.

Den seneste tid har massivt nedbør hjulpet med at bekæmpe brandene.

Sydney og omegn oplevede i sidste uge de største mængder regn over fire dage siden 1990. Omkring 400 millimeter regn faldt fra fredag til mandag morgen, hvilket er mere, end byen fik de seneste seks måneder.

Til sammenligning faldt der 905 millimeter regn i Danmark i hele 2019. Det var et rekordår.

Mindst 80.000 hjem har været uden strøm som følge af uvejret i New South Wales. En togstation i byen Narribri, som ligger omkring 520 kilometer nordvest for Sydney, blev blandt andet fuldstændig oversvømmet.

Ikke alle brande er slukket i New South Wales, understreger beredskabstjenesten i en video på Twitter. Men de er altså under kontrol.

Brandene har raset på den australske østkyst siden september sidste år.

Det vurderes, at omkring en milliard vilde dyr er omkommet i flammerne siden september.

Omkring 2500 hjem er blevet ødelagt på landsplan, og mere end 117.000 kvadratkilometer land er blevet tilintetgjort af brandene. Det svarer til knap tre gange Danmarks areal.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce