Annonce
Indland

Alkohol: Er du i højrisikozonen?

Nu kan du aflæse, hvad dit alkoholforbrug betyder for dit helbred. Et nyt alkoholbarometer fra Sundhedsstyrelsen skal få os til at drikke mindre.

En halvcirkel inddelt i syv farver. Det lyder som noget fra folkeskolens billedkunstundervisning, men det er faktisk Sundhedsstyrelsens seneste forsøg på at få os til at skære ned på vores forbrug af alkohol.

Tirsdag præsenterer Sundhedsstyrelsen det såkaldte risikobarometer. På barometeret kan man aflæse, hvad alkoholforbruget betyder for helbredet.

Og selv om man holder sig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimale grænser på 14 genstande for kvinder og 21 genstander for mænd, er det langtfra nogen garanti for, at man ikke tager skade af sit alkoholforbrug.

- Vi må sande, at mange nok har troet, at det er i orden at holde sig til de maksimale grænser. Det nye barometer skal gøre det tydeligt, hvordan sammenhængen er, siger konstitueret chef i Sundhedsstyrelsen Else Schmidt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at kvinder holder sig under 7 genstande om ugen, mens mænd holder sig under 14.

De gamle anbefalinger på maksimalt 14 genstande for kvinder og 21 for mænd eksisterer fortsat, men vil man minimere risikoen for alkoholskader som for eksempel blodpropper og kræft, bør man ifølge Sundhedsstyrelsen holde sig til de nye vejledninger.

I uge 40 sætter Sundhedsstyrelsen fokus på alkohol med en kampagne under overskriften "For meget alkohol sætter sine spor".

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce