Annonce
Livsstil

- Aldrig har jeg været så tæt på at gå i pausen

Sanne Søndergaard er aktuel med bogen ”Nej”. PR-foto
Annonce

- Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Jamen, det er da livet! Bortset fra min kæreste og naturen så tror jeg, at det kun er igennem kulturen, jeg for alvor lever. Bøger, teater, musik, comedy, design, madkunst, rejser, arkitektur - det er alt det gode ved tilværelsen.

- Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- I 8. klasse begyndte jeg at læse Isabel Allendes forfatterskab. Det var bare sådan et utroligt sceneskifte fra at være den mobbede, mærkelige pige fra et arbejderhjem helt uden bøger til at leve mig ind i Allendes eventyrlige, sydamerikanske kvindeskæbner. Dér lærte jeg, hvad god fiktion kan. Siden har jeg også rejst lidt i Mellemamerika, og der dufter fuldstændigt som i bøgerne.

- Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- ”Hvid magi” med Sort Samvittighed - deres forestilling med Anne Linnets sange. Jeg synes, at teaterkoncerter og musicals med udgangspunkt i kendte kunstneres bagkataloger er et genialt koncept. Det sætter gang i en masse sanser og tanker at skulle forholde sig på helt nye måder til sange, man kender og elsker.


Det var bare sådan et utroligt sceneskifte fra at være den mobbede, mærkelige pige fra et arbejderhjem helt uden bøger til at leve mig ind i Allendes eventyrlige, sydamerikanske kvindeskæbner.


- Hvilken film, hvilken tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- ”Fucking Åmål”, som er en svensk film af Lukas Moodysson. Den handler om to teenagepiger, der bliver mobbet, men ender med at blive kærester. De er ensomme, har selvmordstanker og er selvdestruktive, fordi de ikke passer ind noget sted. Da den kom frem i 1998, var det stadig helt nyt at se den slags pigefortællinger på skærmen. Indtil da var piger ellers kun med i ungdomsfilm for at være nogle, som de mandlige hovedpersoner kunne savle over. Jeg opkaldte hovedpersonen i min første ungdomsroman, ”Kære dødsbog”, efter filmens Agnes for at vise, hvor meget en gamechanger, den var for mig.

Sanne Søndergaard

Født i 1980. Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2004 og har derudover læst, men ikke færdiggjort cand.public. på Syddansk Universitet og kvinde- og kønsstudier på Københavns Universitet.

I 2005 debuterede hun som standupkomiker og har siden turneret med en række soloshows som blandt andet ”Mandehader?”, ”Kvinde?” og ”Sindssyg Kælling”.

Hun debuterede som forfatter i 2008 med ungdomsromanen ”Kære dødsbog” og har siden udgivet flere ungdomsbøger og den selvbiografiske bog ”Solo - med mit køn på slæb”.

Sanne Søndergaard er aktuel med bogen ”Nej”, der udkom i efteråret 2020, og hun tager det kommende efterår på turné med Flying Comedy Tour.

- Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Første gang, jeg var på Aros. Det var bare helt specielt at stå på nederste etage og se op på Boy - som jo er den her fire meter høje skulptur af en dreng, der sidder på hug - og så se forbi ham op igennem det her lyse og solfyldte museum. Senere fik museet regnbuen på taget, og den gør jo også noget ret magisk ved lyset.

- Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Min flagermusstol, som er den, jeg for det meste sidder i, når jeg skriver. Hvis jeg altså sidder op. Tit smider jeg mig bare i den varmeste solstråle.

- Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Jeg har altid været ret god til at prioritere at gå ud og opleve, når der er noget, der lyder spændende. Men nu, hvor jeg bor i Aarhus, kræver det en del mere planlægning, hvis det er en kulturoplevelse i København. Som det meste jo er, selvom Aarhus skam er rigtigt fint med. Men svaret må være, at jeg drømmer om lidt mere tidsmæssigt - og økonomisk - overskud til weekendkulturture ... weekendkulture.

- Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Jeg har set meget teater og comedy gennem årene, så derfor også meget dårligt. Den absolut værste var en lille forestilling på en af de små scener i København, men jeg kan ikke huske titlen. Det, jeg kan huske, var, at en skuespiller brugte 10 minutter på at samle en støvsuger og derefter støvsuge hele scenen, og det var stadig mere spændende end dialogen! Aldrig har jeg været så tæt på at gå i pausen. Men det kan jeg alligevel ikke få mig selv til at byde de optrædende. Jeg ville selv blive ramt, hvis jeg kom tilbage på scenen og så en masse tomme stole i salen. /DB

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odense

Mette Frederiksen om corona-udbruddet i Vollsmose: - Vi skal ret hurtigt drøfte, om der mangler nogle værktøjer

Debat

Debat: Batteri-drevne tog er fremtiden

Odense

Coronasmitten stiger stadig i Vollsmose: Politikere afviser at lukke bydelen helt ned

Annonce