Annonce
Kerteminde

Akut behov for plejepladser: Det kniber med at holde plejebolig-garantien

Britt Pedersen (S) , formand for ældre- og handicapudvalget, og leder af Lindhøj Plejecenter Susanne Klint Jensen (siddende) er enige om at, de boligerne på Lindhøj er for små efter nutidens standard og det store plejebehov, nutidens beboere som oftest har. Foto: Helle Nordström
- Vi er hele tiden presset af plejebolig-garantiet. Dertil kommer, at både stuerne og badeværelserne i plejeboligerne på Lindhøj er alt for små, så der er slet ingen tvivl om, at vi skal byge et nyt plejecenter, siger formand for ældre- og handicapudvalget, Britt Pedersen (S).

Nordøstfyn: Vi bliver flere ældre i Kerteminde. Det kan allerede så småt mærkes på plejehjemmene, og der bliver bare mere og mere pres på i de kommende år.

Spørger man prognoserne, så mangler der allerede 2023 små 50 plejepladser. Nu er prognoser ikke altid til at stole på, så det kan da godt være, at det i virkeligheden kun bliver 30, der mangler. Men uanset hvad, så er der en ting, formand for ældre og handicapudvalget Britt Pedersen (S) er sikker på: Vi skal have bygget et nyt plejehjem - lige om lidt.

- Siden november sidste år har det knebet med at kunne opfylde plejebolig-garantien. Den lover ældre, at de får en plejebolig senest to måneder efter, at de er visiteret til en plads, fortæller Britt Pedersen (S).

Og det er dyrt for kommunekassen ikke at kunne levere plejepladser hurtigt. For så længe folk venter på plejepladsen, ligger en del af dem og venter enten på sygehuset eller på rehabiliteringscenteret, og det er dyre pladser.

Annonce

- Vi har været nødt til at fjerne væggen mellem badeværelse og entre og sætte skydedør ind i stedet. For når der skal to medarbejdere til at hjælpe en meget plejekrævende på toiletter eller i bad, så var der ikke plads til dem i badeværelset.

Britt Pedersen, formand for ældre- og handicapudvalget

Trængsel på badeværelset

Allerede den 1. juli blev antallet af plejepladser i Kerteminde udvidet med fem pladser i det, der tidligere var Lille Troelskær - et sted for fysisk- og psykisk handicappede. Det er oprindeligt bygget til plejeboliger, og i budgettet for 2021 er det derfor foreslået, at man midlertidigt tager trykket af ved at åbne yderligere seks pladser i Lille Troelskær.

- Men det rækker jo ikke langt, og samtidig har vi et problem med Lindhøj Plejecenter, der slet ikke er tidssvarende. Både stuerne og badeværelserne i plejeboligerne er alt for små, sige Britt Pedersen.

- Min farmor var en af de første, der flyttede ind på Lindhøj. Men dengang var de ældre jo ikke så dårlige, når de kom på plejehjem. I vore dage har de meget brug for pleje og omsorg, og både senge og kørestole er blevet større og kræver mere plads, fortæller Britt Pedersen.

- Vi har været nødt til at fjerne væggen mellem badeværelse og entre og sætte skydedør ind i stedet. For når der skal to medarbejdere til at hjælpe en meget plejekrævende på toilettet eller i bad, så var der ikke plads til dem i badeværelset.

Britts drøm anderledes end Elses

Hvordan et nyt plejecenter skal indrettes, og hvor det skal ligge, er der endnu ingen, der ved.

- Vi skal bruge det næste års tid på at få eksterne konsulenter til at hjælpe os med at få et mere præcist tal på, hvor mange nye pladser, der er brug for. For på den ene side skal vi sørge for, at vi får nok, men på den anden side er de dyrt at lave for mange pladser, siger Britt Pedersen.

- Vi skal også finde ud af, om det er en privat boligforening eller en kommunal boligforening, der skal stå for plejeboligerne, for de 40 millioner, der bliver afsat til plejecenter, rækker jo kun til centerdelen - så kommer boligerne oven i.

Det bliver i størrelsesordenen omkring 100 pladser, det nye plejecenter skal rumme.

- Jeg læste om Else Møllers drøm om et sted med både plejeboliger, beskyttede boliger og ældrevenlige boliger, og det lyder rigtigt spændende. Men det vigtigste for mig er, at vi nu får inddraget seniorråd, handicapråd, personale, pårørende og borgere i al almindelighed i processen, så vi sammen kan få skabt den helt rigtige løsning og få alle ideer og drømme med i spil, siger Britt Pedersen.

- Og min drøm er lidt anderledes. Jeg er for eksempel tæt på 60, men jeg tænker ikke, at jeg har lyst til at bo et sted, hvor der kun er ældre. Jeg tænker, at for mig vil det være vigtigere at der er liv omkring mig i form af butikker, daginstitutioner, bibliotek eller hvad ved jeg. Noget der giver liv i hverdagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce