Annonce
Kerteminde

Akut behov for plejepladser: Det kniber med at holde plejebolig-garantien

Britt Pedersen (S) , formand for ældre- og handicapudvalget, og leder af Lindhøj Plejecenter Susanne Klint Jensen (siddende) er enige om at, de boligerne på Lindhøj er for små efter nutidens standard og det store plejebehov, nutidens beboere som oftest har. Foto: Helle Nordström
- Vi er hele tiden presset af plejebolig-garantiet. Dertil kommer, at både stuerne og badeværelserne i plejeboligerne på Lindhøj er alt for små, så der er slet ingen tvivl om, at vi skal byge et nyt plejecenter, siger formand for ældre- og handicapudvalget, Britt Pedersen (S).

Nordøstfyn: Vi bliver flere ældre i Kerteminde. Det kan allerede så småt mærkes på plejehjemmene, og der bliver bare mere og mere pres på i de kommende år.

Spørger man prognoserne, så mangler der allerede 2023 små 50 plejepladser. Nu er prognoser ikke altid til at stole på, så det kan da godt være, at det i virkeligheden kun bliver 30, der mangler. Men uanset hvad, så er der en ting, formand for ældre og handicapudvalget Britt Pedersen (S) er sikker på: Vi skal have bygget et nyt plejehjem - lige om lidt.

- Siden november sidste år har det knebet med at kunne opfylde plejebolig-garantien. Den lover ældre, at de får en plejebolig senest to måneder efter, at de er visiteret til en plads, fortæller Britt Pedersen (S).

Og det er dyrt for kommunekassen ikke at kunne levere plejepladser hurtigt. For så længe folk venter på plejepladsen, ligger en del af dem og venter enten på sygehuset eller på rehabiliteringscenteret, og det er dyre pladser.

Annonce

- Vi har været nødt til at fjerne væggen mellem badeværelse og entre og sætte skydedør ind i stedet. For når der skal to medarbejdere til at hjælpe en meget plejekrævende på toiletter eller i bad, så var der ikke plads til dem i badeværelset.

Britt Pedersen, formand for ældre- og handicapudvalget

Trængsel på badeværelset

Allerede den 1. juli blev antallet af plejepladser i Kerteminde udvidet med fem pladser i det, der tidligere var Lille Troelskær - et sted for fysisk- og psykisk handicappede. Det er oprindeligt bygget til plejeboliger, og i budgettet for 2021 er det derfor foreslået, at man midlertidigt tager trykket af ved at åbne yderligere seks pladser i Lille Troelskær.

- Men det rækker jo ikke langt, og samtidig har vi et problem med Lindhøj Plejecenter, der slet ikke er tidssvarende. Både stuerne og badeværelserne i plejeboligerne er alt for små, sige Britt Pedersen.

- Min farmor var en af de første, der flyttede ind på Lindhøj. Men dengang var de ældre jo ikke så dårlige, når de kom på plejehjem. I vore dage har de meget brug for pleje og omsorg, og både senge og kørestole er blevet større og kræver mere plads, fortæller Britt Pedersen.

- Vi har været nødt til at fjerne væggen mellem badeværelse og entre og sætte skydedør ind i stedet. For når der skal to medarbejdere til at hjælpe en meget plejekrævende på toilettet eller i bad, så var der ikke plads til dem i badeværelset.

Britts drøm anderledes end Elses

Hvordan et nyt plejecenter skal indrettes, og hvor det skal ligge, er der endnu ingen, der ved.

- Vi skal bruge det næste års tid på at få eksterne konsulenter til at hjælpe os med at få et mere præcist tal på, hvor mange nye pladser, der er brug for. For på den ene side skal vi sørge for, at vi får nok, men på den anden side er de dyrt at lave for mange pladser, siger Britt Pedersen.

- Vi skal også finde ud af, om det er en privat boligforening eller en kommunal boligforening, der skal stå for plejeboligerne, for de 40 millioner, der bliver afsat til plejecenter, rækker jo kun til centerdelen - så kommer boligerne oven i.

Det bliver i størrelsesordenen omkring 100 pladser, det nye plejecenter skal rumme.

- Jeg læste om Else Møllers drøm om et sted med både plejeboliger, beskyttede boliger og ældrevenlige boliger, og det lyder rigtigt spændende. Men det vigtigste for mig er, at vi nu får inddraget seniorråd, handicapråd, personale, pårørende og borgere i al almindelighed i processen, så vi sammen kan få skabt den helt rigtige løsning og få alle ideer og drømme med i spil, siger Britt Pedersen.

- Og min drøm er lidt anderledes. Jeg er for eksempel tæt på 60, men jeg tænker ikke, at jeg har lyst til at bo et sted, hvor der kun er ældre. Jeg tænker, at for mig vil det være vigtigere at der er liv omkring mig i form af butikker, daginstitutioner, bibliotek eller hvad ved jeg. Noget der giver liv i hverdagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Michelin misser Fyn endnu engang

Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod sig

Annonce