Annonce
Sport

Ajax slipper fra cypriotisk stormvejr med nulløsning

Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Apoel FC var bedst, men Ajax fik 0-0 på udebane i den første kamp i playoffrunden om Champions League-billet.

Sidste sæsons Champions League-semifinalister fra Ajax risikerer at gå glip af gruppespillet i denne sæsons Champions League.

Uden Kasper Dolberg i truppen måtte hollænderne tirsdag aften slide sig til 0-0 på udebane mod cypriotiske Apoel FC i det første opgør mellem klubberne i playoffrunden om en Champions League-billet.

På GSP Stadium i udkanten af Nicosia har AaB og FC København tidligere fået slukket Champions League-drømmen. Ajax havde også alvorlige problemer på det stemningsfyldte stadion.

Det kunne blandt andet ses i dommerens sorte bog, da Ajax blev noteret for hele syv advarsler. Højrebacken Noussair Mazraoui stod for to af dem. Derfor var Ajax i undertal i de sidste ti minutter plus tillægstid.

Også målt på store chancer var Apoel bedst i de største dele af kampen efter en god Ajax-åbning.

I første halvleg havde jordaneren Mousa Al-Tamari en kæmpe chance for at bringe Apoel i front. Men han ramte bolden skævt, så den gik forbi mål. Efter pausen skød han også med løst krudt på en god mulighed.

I anden halvleg var hjemmeholdet toneangivende, og uroen sværmede omkring Ajax-feltet.

Den tidligere FCK-spiller Andrija Pavlovic havde blandt andet et forsøg på overliggeren efter et indlæg fra den udlejede FCK'er Uros Matic.

Med 20 minutter tilbage af opgøret måtte Ajax-keeper André Onana diske op med en fremragende redning for at afværge brasilianeren Lucas i at blive målscorer.

På trods af en udvisning red Ajax stormen af og slap fra Cypern med 0-0.

Club Brugge og Slavia Prag tog begge et stort skridt mod gruppespillet tirsdag aften efter to udesejre på 1-0. Belgierne vandt over østrigske Lask Linz, mens tjekkerne sejrede over rumænske Cluj.

Der er returopgør onsdag i næste uge.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce