Annonce
Kerteminde

Ahrnkiel bekæmper halal i ny forening: - Jeg vil ikke have noget at gøre med kød, der er blevet bedt over

Knud Ahrnkiel, byrådsmedlem i Kerteminde Kommune og næstformand i foreningen Non Halals fynske afdeling. Foto: Jens Wognsen
Halalslagtning har i flere år været en mærkesag for Knud Ahrnkiel i Kerteminde Byråd, og nu er den tidligere DF'er blevet næstformand i foreningen Non Halals nye, fynske lokalafdeling.

Munkebo: Knud Ahrnkiel har længe været modstander af halalslagtning, og som medlem af byrådet i Kerteminde Kommune har han før stillet forslag om at forbyde at servere halalslagtet kød i kommunale institutioner.

Han mener blandt andet, at dyr bliver mishandlet, når de halalslagtes, og med samme mærkesag på hjerte er han nu blevet en af frontpersonerne i en ny, fynsk afdeling under den landsdækkende organisation Non Halal.

Afdelingen er landsforeningens anden lokalafdeling og har været undervejs i et par måneder. For nylig havde foreningen sin stiftende generalforsamling, hvor Knud Ahrnkiel løb med næstformandsposten, mens Carsten Sørensen, der er valgt for Dansk Folkepart i Region Syddanmark, blev formand.

- Jeg vil gerne have, at jeg kan vælge til og fra, når jeg skal købe noget. Og jeg vil gerne have lov at vælge halal fra, siger Knud Ahrnkiel om årsagen til, at han har meldt sig ind i Non Halal.

Annonce

Religiøst ritual

Han henviser blandt andet til, at halalslagtning kan foretages som et religiøst ritual, hvor man beder for dyret, inden det slagtes.

- Halal er jo ikke mærket, og det er en underlig ting i dansk indkøb. Man går uden om det her som katten om den varme grød. Det skal i forvejen mærkes, hvis der er kemikalier og alt muligt andet i vores varer, og jeg vil gerne frabede mig at spise eller have noget at gøre med kød, der er blevet bedt over, siger Knud Ahrnkiel.

Lokalpolitikeren, der bor i Munkebo, meldte sig i 2018 ud af Dansk Folkeparti. Det kom i kølvandet på, at han i en række facebookopslag blandt andet opfordrede unge til at bære våben og kaldte indvandrere for parasitter.

Han har for nylig sagt, at han overvejer at melde sig ind i Rasmus Paludans parti Stram Kurs.

Bestyrelsen for Non Halals fynske afdeling består udover Knud Ahrnkiel og Carsten Sørensen af kasserer Jan Grau, bestyrelsesmedlemmerne Else-Marie Rasmussen fra Middelfart og Pia Broner fra Odense og suppleant og sekretær Anne Dorte Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Fyn For abonnenter

Ulovligt ifølge revisor: Konkursramt advokatfirma lånte penge i velgørenhedsfond

Annonce