Annonce
Debat

Ahrendtsen orker dem bare ikke mere: De kan skride eller klappe i

Alex Ahrendtsen

Yderligtgående muslimer vil ikke tilpasse sig, og Inger Støjbergs eget parti, Venstre, er reelt ikke interesseret i at stramme, mener den fynske DF'er Alex Ahrendtsen.

På Christiansborg gik jeg for nylig forbi en flok journalister med sensationslystne blikke.

- Hvem venter I på, spurgte jeg.

- Inger Støjberg, hviskede en og kiggede på døren, hvor hun ville komme ud.

Mens jeg gik ned ad trappen, tænkte jeg, at det egentlig er mærkeligt, som man kan hidse sig så meget op over Inger Støjberg.

Hendes læserbrev i BT om ramadanen, hvor hun bad muslimer om at holde ferie under ramadanen, var ret uskyldigt, men fordi det var Støjberg, der var afsender, blev hovedstadsmedierne rasende, selvom Naser Khader i 2009 havde skrevet det samme, og jeg selv lokalt i Odense i 2010 havde været inde på noget lignende.

Annonce

Selvom der er fornuftige Venstre-politikere, så fører Støjbergs udmeldinger sjældent til ret meget, fordi Venstre reelt ikke er interesseret i at stramme.

Socialdemokraterne indkaldte straks til samråd, og historien gik verden rundt. Mange ville vide, om hun havde dokumentation for, at fastende buschauffører var til fare for borgerne. Der var straks nogle behjertede danske forskere, der mente, at det ikke gjorde nogen forskel overhovedet, om man indtog mad og drikke i 18 timer eller ej.

Hvis det var sandt, hvorfor i alverden er det så så vigtigt for vores skolebørn, at de spiser og drikker i skoletiden? Sandt at sige ved vi ikke, om den muslimske faste, som jo ikke er en rigtig faste, i og med muslimerne spiser og drikker, når det bliver mørkt, udgør en fare for buspassagerer.

Hjemmesiden Videnskab.dk undersøgte straks sagen og fandt en række internationale videnskabelige undersøgelser, der pegede i alle mulige retninger. Både nogle, der støttede Støjberg og andre, der ikke gjorde.

Det væsentlige gik derfor hurtigt tabt i mediestrømmen. Min DF-kollega Martin Henriksen gjorde, hvad han kunne for at fortælle, at Støjbergs budskab var godt, men at det var den sædvanlige gratis omgang, fordi det som sædvanligt ikke førte til tiltag, der kunne dæmme op for islamiseringen af Danmark.

Selvom der er fornuftige Venstre-politikere, så fører Støjbergs udmeldinger sjældent til ret meget, fordi Venstre reelt ikke er interesseret i at stramme.

Når vi fra DF sidder til forhandlinger om stramninger ovre hos integrationsministeren, så sidder de stivnakkede juristerne på den ene side og slår os oven i hovedet med menneskeretskonventionerne, mens Christiania-liberalister i Venstre presser Støjberg fra den anden side.

Så der er to slags Støjberg. Lidt som Dr. Jekyll og Mr Hyde. Den kontante Medie-Inger, som vi i DF godt kan lide, og så den Minister-Inger, som vi skal trække og hive til strammertruget hver eneste gang.

Se, det ville være en historie at undersøge for en kvik journalist, men det er, som om det ikke rigtigt interesserer dem.

Imens slingrer islamiseringen stille og roligt videre. Stod det til mig, kunne muslimer ikke faste, når de er på arbejde. Vi bor i Danmark. De må tilpasse sig eller rejse. Men de yderligtgående vil ofte ikke tilpasse sig.

Mens jeg skriver dette, læser jeg en artikel i Kristeligt Dagblad, der fortæller om en multireligiøs gravplads på en kirkegård i Kolding. Selv om gravpladsen er indrettet især til muslimer, så vil områdets religiøse rocker, imamen Kaseem Rachid, ikke bruge den. Han vil nemlig have en hæk, fordi muslimer ikke vil begraves med andre trossamfund.

Til det svarer formand for Koldings Kirkegårde, Henry Johnsen Ebsen, tørt, at hvis "(...) vi kan bo sammen, mens vi er i live, så kan vi også ligge sammen, når vi engang dør".

Desværre er sagen, at yderligtgående muslimer heller ikke vil bo sammen med os. Jeg orker dem bare ikke mere. De kan skride eller klappe i.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Lysende græskar på skovstien

Klumme

Dagen i dag: Ny reklamefilm for Tuborg Squash er blevet forbudt

1994 Jacob Haugaards medlemskab af Folketinget har ført til, at en ny reklamefilm for Tuborg Squash er blevet forbudt af TV2 Reklame (TVR). I morgen aften skulle der have været premiere på en ny film med Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard. Finn beder Jacob hjælpe ham med at lære at synge. De synger, drikker Squash og pointen dukker frem på skærmen: ”Squash giver gode stemmer”. Efter at TVR modtog filmen, besluttede vicedirektør Marianne Pittelkow, at den sidste sætning er årsag til, at reklamen er i strid med reglerne for politisk reklame. Tuborg har reageret omgående ved at flytte hele Squash-kampagnen over på TV3, hvor den allerede kan ses fra i aften. 1969 I dag gik man efter flere udsættelser i gang med monteringen af den første brobanesektion på den nye Lillebæltsbro. Hermed er brobyggeriet, hvis omkostninger i dag anslås til at ville komme op på 250 mio. kroner, gået ind i den afsluttende fase. I den kommende tid vil de øvrige 92 brobanesektioner følge efter, og i løbet af vinteren skal svejsere i specielt indrettede telte foretage sammensvejsningen af brobanerne. Den første brobane blev flådet ud midt i Lillebælt fra den kunstige halvø ved Staurbyskov, hvorefter ophejsningen med de to specialkraner, tog sin begyndelse. Samtlige brobaner ventes hejst op i løbet af sommeren 1970, og et år efter vil de første biler ruller over den sekssporede motorvejsbro. 1944 Det har længe været åbenbart, at tuberkulosestationen på Odense Amts og Bys Sygehus er blevet alt for lille til den belastning, den er ude for. Flere og flere mennesker kommer til undersøgelse, fordi de har mistanke om, at de kan være blevet smittet med tuberkulose. På samtlige tuberkulosestationer i Odense Amt er der hvert år omkring 20.000 konsultationer i form af almindelige kontrol eller forebyggende undersøgelser. Alene på stationen i Odense modtager man 16.000-17.000 besøg årligt, eller i gennemsnit 90-100 besøg ved hver konsultation. Det har i nogen tid været under overvejelse at udvide den nuværende station eller en helt ny bygning, så snart mulighederne foreligger.

Annonce