Forskere afviser, at stormoskeer radikaliserer muslimerne - til gengæld gavner negativ kritik islamisterne
Der er ikke hold i Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsens påstand om, at stormoskeer fremelsker radikale muslimske miljøer.
- Mig bekendt findes der ingen videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer, at stormoskeer fremelsker radikaliserings-processer eller radikale grupper, siger Nadia Jeldtoft, ph.d.-stipendiat fra Center for Europæisk Islamisk Tænkning på Københavns Universitet og medlem af bestyrelsen i Forum for Islamforskning.
Moskeens størrelse
Samme melding kommer fra Kirstine Sinclair, som er ph.d.-stipendiat på Syddansk Universitet og forsker i islamiske muslimske organisationer.
- Én af de store moskeer i London, Finsbury Park Mosque, var i lang tid hovedsæde for radikale islamister med Abu Hamza som imam. Men det skyldtes Abu Hamzas personlige netværk og indflydelse, at denne stormoské fik en central rolle som hovedsæde for de radikale. Moskeen i Luton har også været hovedsæde for radikale islamister, men jeg vil mene, at den imam og de personkredse, som hører til moskeen, betyder mere end moskeens størrelse, siger Kirstine Sinclair.
Lever af negativ kritik
Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen siger i en artikel her på siden, at "islam og de ekstreme muslimer har brug for synligheden (fra en stormoske, red.) for at kunne tryne deres muslimske medborgere til at følge en hel bestemt islamisk strategi. Det afgørende er, at miljøet omkring de her stormoskeer bliver radikaliseret."
Men den holdning er der altså ikke videnskabelig belæg for. Faktisk betyder negativ kritik mere for de ekstreme miljøer end moskeerne, vurderer Kirstine Sinclair.
- Hizb ut-Tahrir og andre islamistiske organistationer lever i høj grad af de meget udtalte positioner i debatten. Derfor bruger de enhver anledning til at fremhæve polerne i debatten. Hvis nogen siger noget negativt om muslimer og islam, så bruger de det til at fremhæve, at muslimer er ofre i Danmark. Hvis nogen i debatten er imod en moske, vil de bruge det til at tale mod det danske samfund eller fremhæve danskere som muslimsk-fjendske.
- Der er måske mange, der føler sig dårligt behandlet som muslimsk minoritet i Danmark. Så derfor bruger organisationerne debatten til at fremelske en positiv "vi-følelse" blandt de muslimer, de ønsker at tale til og rekruttere fra. Så man kan sige, at de har mere brug for debatten end bygningen, siger Kirstine Sinclair.
- Alex Ahrendtsen bruger betegnelsen "radikale islamister" om Islamisk Trossamfund. Er det et ord, som forskerne også bruger om organisationen, som står bag moskeen på Ørbækvej i Odense.
- Nej. En islamist er en, der læser en politisk ideologi ud af koranen. Det kan man godt gøre uden at være radikal - altså knytte voldelige aktiviteter til den fortolkning.
- Men jeg mener godt, at man kan kalde imam Abu Bashar for islamist, siger Kirstine Sinclair.
