Annonce
Danmark

Agnes er dybt skuffet over flyerstatning: Det er fuldstændig uanstændigt

Agnes Rosenlund er formand for Flyvestation Skrydstrups naboer, som langt fra er tilfredse med den kompensationsaftale, som et bredt politisk forlig landede fredag. Arkivfoto: Jacob Schultz
De kommende naboer til F-35-flyene er skuffede over den kompensationsaftale, som et bredt politisk flertal fredag præsenterede. Naboerne mener, at de cirka 1500 boligejere i den såkaldte gule zone burde få en erstatning, der er tilsvarende med det værditab, som støjen fra kampflyene kommer til at medføre.

Kampfly: Der er ikke begejstring at hente hos naboerne til de kommende F-35-fly over den kompensationsaftale på 250 millioner, som et bredt politisk forlig fredag landede.

- Vi er dybt skuffede. Det er fuldstændig uanstændigt, at man pålægger de små lokalsamfund omkring Flyvestationen Skrydstrup så stor en økonomisk byrde, siger formand for foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer, Agnes Rosenlund. Som en del af aftalen kan de cirka 1500 boligejere i den såkaldte gule zone, som bor længst fra flystationen i Skrydstrup enten vælge støjisolering eller få udbetalt 70.000 kroner skattefrit. Det beløb mener formanden dog langt fra er tilstrækkeligt.

- Det dækker jo slet ikke det værditab, som boligejerne, der bo tæt op af den røde zone, kommer til at opleve på grund af støjgener. Hvis man skal støjsikrer et hus mod kampfly rækker 70.000 kroner ikke langt, siger hun.

Annonce

Støj gør samtale umulig

Formanden er skuffet over, at politikerne bag aftalen ikke har lyttet til foreningens ønske om at lave en kompensationsmodel, hvor erstatningen gradueres alt efter størrelsen på værditabet for boligejerne, der bor tættest op af den røde zone.

- Vi ønskede en uvildig undersøgelse af ejendomsværditabet for de her boligejer, og så måtte det være en solidarisk samfundsopgave at betale et tilsvarende erstatningsbeløb, siger Agnes Rosenlund, som frygter store konsekvenser på grund af støjgenerne.

- Det kan få store omkostninger, og vi frygter, det kan ende med tvangsauktioner. Folk er uforskyldt havnet i den her situation, så det er ikke rimeligt.

Ole Perschke Christensen er en af de naboer, der lige akkurat bor i den gule zone, og dermed mister retten til enten at få opkøbt sin bolig eller få 140.000 kroner i erstatning. I stedet kan han vælge mellem støjisolering eller 70.000 kroner i kompensation. Han mener, det er dybt uretfærdigt, at der er så stor forskel på naboer, som bor så tæt på hinanden.

- Jeg mener ikke man kan skære linjen så hårdt. Jeg er ikke mindre belastet end ham, der bor 50 meter mod nord. Man burde lave en uvildig vurdering af de individuelle gener. Min genbo kan komme væk fra hans ruin, men jeg er stavnsbundet, selvom jeg har et fint hus, siger Ole Perske Christensen og fortæller, at støjen fra kampfly overdøver fjernsynet i stuen, og at flyene gør det umuligt at tale sammen udendørs, når de drøner hen over ejendommen.

Han har selv støjisoleret sit hus, så han er dog glad for, at han nu får muligheden for at få 70.000 kroner i hånden.

"Arrogant" minister

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har fredag udtalt til avisen Danmark, at hun ikke mener, at staten er erstatningspligtig, udover kompensationen på de 70.000 kroner, som boligejerne i den gule zone nu tilbydes. Hun henviser til, at det står de påvirkede naboer frit for at føre en erstatningssag. Den udmelding vækker harme hos Agnes Rosenlund.

- Jeg synes, det er meget arrogant af ministeren at sige sådan. Jeg synes ikke, det klæder vores demokrati, at man siger, at vi bare kan lægge sag an, når der ikke er nogen tvivl om, at støjgenerne kommer til at betyde værditab. Erstatningssager er jo også dyre og tager lang tid, så der kan gå flere år, hvor folk så skal gå rundt i uvished, siger formanden, som nu håber, at kritikken fra naboerne gør, at politikerne kommer til besindelse.

- Jeg har et spinkel håb om, at det går op for dem, at det her er noget makværk, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce