Annonce
Sport

Se højdepunkterne: AGF misser store chancer i nulløsning mod Hobro

Specielt i anden halvleg havde AGF store chancer for at vinde, men holdet måtte nøjes med 0-0 mod Hobro.

Flere gange var det lige ved og næsten for AGF, men skarpheden manglede, og derfor måtte holdet tage til takke med 0-0 hjemme mod Hobro IK i 3F Superligaen.

Annonce

Hjemmeholdet tilspillede sig en masse gode muligheder for at vinde kampen, og især en stor chance ved et indirekte frispark blev misbrugt i anden halvleg.

Det ene point konsoliderer AGF's tredjeplads i tabellen, hvor holdet har 40 point for 22 kampe.

Hobro er fortsat på en 12.-plads med 18 point i 23 kampe.

AGF var dominerende i første halvleg og kom også frem til et par fornuftige muligheder.

Oftest blev forsøgene dog grebet af Hobro-keeper Jesper Rask.

For Hobro-mandskabet var der langt mellem mulighederne, men når udeholdet endelig kom frem til noget, var det via en dødbold.

Der var dog masser af chancer til hjemmeholdet i anden halvleg, og den første kom allerede tre minutter efter pausen.

AGF kombinerede sig flot igennem Hobro-forsvaret, men kantspiller Jakob Ankersen sparkede bolden snært forbi den ene stolpe.

Efter lidt over en times spil missede AGF igen en stor mulighed, da et indirekte frispark langt inde i feltet blev sparket direkte i muren.

Aarhusianerne fortsatte presset i resten af halvlegen, men efter 79 minutter var det tæt på, at udeholdet tog en sen føring, da Pål Kirkevold hamrede et frispark på overliggeren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce