Annonce
Sport

AGF afværger katastrofe på Ærø med tenniscifre

AGF var bagud 0-2 og måtte i forlænget spilletid for at slå Fynsseriehold fra Ærø 6-2 i pokalturneringen.

Superligaholdet AGF var onsdag på vej mod et pokalchok, der ledte tankerne tilbage til 1987, da Skagen fra Jyllandsserien slog Brøndby ud.

På udebane mod Marstal/Rise fra landets femtebedste række var AGF bagud 0-2 et kvarter før tid og bagud 1-2 tre minutter før tid.

Det lykkedes dog AGF at udligne til 2-2 og sikre forlænget spilletid, og her slap kræfterne op hos holdet fra Fynsserien, og AGF vandt med tenniscifrene 6-2.

Fynsserieholdet tog imod på eget græs. Og det voldte tilsyneladende AGF store udfordringer, og i første halvleg gik det galt fem minutter før pausen.

Efter et hjørnespark til hjemmeholdet dukkede Martin Grydehøj pludselig op og headede Marstal/Rise foran 1-0.

AGF havde ikke lukket mål ind i fire kampe i den bedste række før opgøret, men superligaholdet stillede med flere unge og mindre kendte spillere.

Kort før kampen måtte rutinerede Jesper Juelsgård melde fra med en skade i AGF-forsvaret. Han blev erstattet af Mikkel Lassen.

Med en halv time igen begyndte det at dufte af en overraskelse af de helt store, da rutinerede Jakob Ankersen og Patrick Mortensen blev sendt på banen.

Målmanden Aleksandar Jovanovic gjorde comeback for AGF, efter at han blev hentet på en kort lejeaftale sent i transfervinduet.

Og det var et gigantisk gok i nødden, da Jovanovic måtte hente bolden ud af nettet en gang mere efter 67 minutter, da hjemmeholdet øgede til 2-0.

Nu mere end duftede det af pokalchok. Men med et kvarter igen sørgede indskiftede Jakob Ankersen for 1-2, da han hamrede en returbold i mål.

AGF skulle helt hen til tre minutter før tid, før det lykkedes at udligne, da Alex Gersbach scorede direkte på et hjørnespark.

2-2 tvang opgøret ud i forlænget spilletid på det lille stadion uden lysanlæg, og her var der spillet to minutter, da Alexander Munksgaard bragte AGF foran 3-2.

Zach Duncan sørgede for 4-2. Og det blev også 5-2 og 6-2 i slutfasen, inden AGF-spillerne måtte haste i omklædningsrummet for at nå en færge tilbage til fastlandet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

112

Politi i aktion ved boligblok i Middelfart

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce