Annonce
forside

Afviste at investere i fibernet trods 200 millioner i pengetanken: Elforsyningsfond fortryder ikke

Billeder fra dengang Fyns Amts Avis sidst holdt Debatteriet om mobil og bredbåndsdæningen på Langeland i december 2015. Arkivfoto: Leif Augustssen

De 200 millioner, der ligger i Fonden Langelands Elforsyning, bliver ofte nævnt som en løsning på Langelands problemer med internet- og mobildækning. Mens andre energiselskaber har lagt fiber ud i landdistrikerne, så fortryder den langelandske elforsyning ikke, at den ikke investerede i internettet.

LANGELAND: Fonden Langeland Elforsyning nævnes ofte som løsningen, der vil kunne sende Langeland ind i den digitale fremtid.

Eller rettere sagt den formue, der i dag udgør omkring 200 millioner, som elforsyningen fik, da den tilbage i 2004 solgte sine aktier i Elsam til svenske Vattenfall.

Bestyrelsen har overvejet seriøst flere gange at bruge pengene på at rulle fibernet ud på hele Langeland, men er hvergang nået frem til, at det var en dårlig idé.

Direktør Kim Henning Hansen understreger det nok en gang.

- Vi har mange gange besluttet, at vi ikke går ind i bredbånd, siger han.

Fonden har to gange fået lavet rapporter om, hvad det ville koste, og er nået frem til samme konklusion.

Det ærgrer Michael Martin Jensen fra Helletofte, der var kandidat for Enhedslisten ved kommunalvalget i 2017. Han har flere gange prøvet at få Langelands Elforsyning til at investere i fibernet.

- Det er jo os almindelige forbrugere, der har skabt den formue. Derfor skulle man, som andre elselskaber, have brugt pengene, så de kom alle til gode, siger han.

Annonce

Kæmpeformue til elselskaberne

Salget af Elsam-aktierne betød, at millionerne rullede ind de danske elselskaber, og helt usædvanligt fik de lov til at bruge dem stort set, som de ville.

Nogle brugte dem på erhvervseventyr, som århusianske NRGi, der investerede i wupti.com, medens andre, som Sydfyns Elforsyning og Syd Energi SE, brugte pengene på at lægge fibernet ned i deres områder. For eksempel har Syd Energi lagt fiber ud på Ærø, der i dag har Danmarks bedste dækning af fibernet.

Det har dog forretningsmæssigt været knap så godt for begge selskaber og har givet store underskud.

Energi Fyn er et af de energiselskaber, som lægger fiber ud i landdistrikterne, og samtidig har en forretning, der i dag ikke giver underskud.

Ifølge bestyrelsesformand i Energi Fyn, Søren Thorsager, skyldes det en forsigtig politik. Investeringen skal komme tilbage i løbet af 20 år, og mindst 50 procent af husstandene skal forpligte sig.

- Det er det samme, som da der blev lagt strøm ud for 150 år siden. Man skulle comitte sig, før det hang sammen, siger han.

Ifølge Søren Thorsager har de små steder, hvor Energi Fyn graver fibernet ned, ofte nogle fællestræk.

- Det er folk, der ved, at det her er helt centralt for udviklingen i lokalområdet, og det er ofte små virksomheder, hvor nettet er livsvigtigt der går i spidsen, fortæller Søren Thorsager.

Tilslutningsprisen for Energi Fyn fibernet starter typisk ved 2000 kroner, men afhænger af, hvor langt der skal graves.

Ingen fortrydelse på Langeland

Fonden Langelands Elforsyning fortryder dog ikke, at man undlod at brænde formuen af på at lægge fibernet ud på hele øen.

- Der er ingen tvivl om, at havde vi brugt de 200 millioner på det den gang, havde vi ikke været på landkortet idag, siger direktør Kim Henning Hansen.

- Selv om langelænderne så til gengæld havde haft fibernet, så ved vi jo ikke, om der er nogen, der ville bruge det og betale for det, slutter han.

Michael Martin Jensen ærgrer sig dog over, at pengene stadig ligger hos selskabet på Spodsbjergvej i Rudkøbing.

- Hvis de havde gjort det, havde vi jo haft lynhurtigt net i dag, og det havde betydet enormt meget for erhvervsudviklingen, sommerhusudlejningen og tilflytningen, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce