Annonce
Udland

Afvist krydstogtskib i Asien kan lægge til i Cambodja

Maria Angus/Reuters
Krydstogtskib med 1455 passagerer og 802 besætningsmedlemmer er afvist i fem lande af frygt for coronavirus.

Et krydstogtskib, som befinder sig på havet i Asien, har fået lov til at lægge til kaj i Cambodja.

Annonce

Krydstogtskibet "MS Westerdam" med 1455 passagerer og 802 besætningsmedlemmer om bord er blevet afvist i havne i fem lande på grund af frygt for coronavirus.

Rederiet Holland America Line siger, at krydstogtskibet ikke har syge passagerer om bord.

- Det vil lægge til kaj i havnebyen Sihanoukville i Cambodja torsdag, meddeler rederiet.

Skibet er blevet afvist i Thailand, Japan, Taiwan, Guam og Filippinerne.

Skibet forlod Hongkong 1. februar, på hvad der skulle være et drømmekrydstogt i Asien. Togtet skulle slutte i Yokohama i Japan.

Men skibet fik ikke lov til at lægge til, hvor det var planlagt. Heller ikke selv om der ifølge ejerne ikke er grund til at formode, at der er personer om bord, som er smittet med det farlige virus, som har kostet over 1100 mennesker livet.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP har de fleste passagerer taget de uforudsete problemer i stiv arm.

- Det er ikke et dårligt sted at være indespærret. Jeg får mit hår sat hos frisøren lige nu, og jeg skal ned til buffeten bagefter, skriver Christina Kerby på Twitter, hvor hun også har lagt billeder ud fra sine yoga-lektioner om bord.

- Vi spiser, drikker, træner, svømmer, ser shows og hører musik om bord på skibet, siger hun til AFP og understreger, at det ikke skorter på tilbud om aktiviteter.

Stemningen på skibet står dermed i kontrast til stemningen på et andet krydstogtskib, "Diamond Princess", som på grund af coronavirus om bord er i karantæne og har bedt alle passagerer om at blive i deres kahytter.

- Hvis blot jeg kunne få en banan om dagen. Det er alt, hvad jeg ønsker mig, sagde en britisk passager i en Facebook-video sendt fra "Diamond Princess" tidligere på måneden.

Japanske myndigheder sagde onsdag, at mindst 175 om bord på "Diamond Princess" er smittet. 3700 personer befinder sig på skibet. De smittede er blevet bragt til et hospital i den japanske by Yokohama.

Nogle få er heldige og har balkoner i deres kahyt, men mange bor uden balkon og vinduer.

Krydstogtskibet forlod Yokohama 20. januar. Turen skulle egentlig have været afsluttet 4. februar.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce