Annonce
Faaborg-Midtfyn

Afvisning frustrerer læser: Farlig vej får ingen cykelsti

Ruten over Diernæs er 300 meter længere, hvis der cykles fra Torvet i Faaborg til Korinth. Foto: Google
Der sker mange uheld på Nyborgvej og Reventlowsvej mellem Korinth og Faaborg. Der køres stærkt, og vejens forløb hindrer overblik. Alligevel vil trafikplanlægger hos Faaborg-Midtfyn Kommune Elsebeth Gedde ikke prioritere en cykelsti på strækningen.

Korinth: Vejen fra Korinth til Faaborg er ofte tæt trafikeret, hvis man kører ad Nyborgvej og Reventlowsvej. Det betyder at vejen kan føles usikker at cykle på. Én af avisens læsere, Torben Nebrot Jørgensen, har skrevet og spurgt: "Er der ikke planlagt en cykelsti fra Korinth til Faaborg? Det er jo en vej med rigtig meget tung trafik."

Han er ikke alene med sin undren, da flere har spurgt til samme strækning.

Avisens læsere bakkes op af en rapport fra Rambøll bestilt af Faaborg-Midtfyn Kommune. Ifølge rapporten er der svært for trafikanter at skabe overblik på ruten grundet de snørklede veje. Desuden har der været en hastighedsmåling i 2017, der viste at gennemsnitshastigheden på strækningen er 80,7 km/t. Der bliver altså kørt forholdsvist hurtigt . Hastigheden, kombineret med at vejen er glat i løvfaldssæsonen, gør, at strækningen er farlig at færdes på som cyklist eller knallertkørende.

Rapporten fra Rambøll viser også, at der har været mange uheld. I løbet af de seneste ti år har uheldet været ude 14 gange. Fire gange har "lette" trafikanter, cykler eller knallert, været involveret dog uden personskade.

Annonce

Uddrag fra Rambøll-rapport

Strækningen går fra Faaborg til Korinth langs Nyborgvej og Reventlowsvej. Rundkørslen ved Faaborg har cykelstier, som ophører 75 m efter rundkørslen. Strækningen er placeret i et kuperet terræn omgivet af træer og marker. Dele af strækningen er overdækket helt af træer og visse steder står træerne i sikkerhedszonen.

Strækningen virker utryg for cyklister at færdes på, hvilket skyldes følgende: 

- Høje hastighed. 

- Manglende overblik.

- For lidt afstand til motoriserede køretøjer.

- Glatfør som følge af nedfaldne blade/jord på kørebanen.

Anlægsoverslag: Groft overslag: 27.500.000 kr. hvilket indebærer en dobbeltrettet fællessti på 3m, udvide dæmningen samt flytning af autoværn på strækningen.

Kør en anden vej

På trods af statistikker og forhold, ligger strækningen nederst på Faaborg-Midtfyns Kommunes prioriteringsliste for cykelstiprojekter. Det er der ifølge kommunens trafikplanlægger, Elsebeth Gedde, flere grunde til:

Primært er det fordi, der ikke er skolebørn, der benytter ruten. De skal enten til Vester Åby eller med bussen til Faaborg. Desuden er der en rute gennem Diernæs, som er mere hensigtsmæssig for cyklister.

- Vi har nogle gamle tællinger, der viser, at det er en meget lidt befærdet vej. Når man kommer til Diernæs, er der faktisk meget fine cykelforbindelser til Faaborg, oplyser Elsebeth Gedde.

Den melding er spørgsmålets ophavsmand, Torben Nebrot Jørgensen, ikke videre imponeret over:

- Det er noget værre sludder. Den vej er mindst lige så ubehagelig at køre på, når man er cyklist, fortæller han.

Torben Nebrot Jørgensen forklarer at vejen over Diernæs er snørklet, snæver og kuperet.

Nyborgvej og Reventlowsvej er statsvej. Derfor vil anlægning og finansiering af en cykelsti på denne strækning ikke være et kommunalt anliggende. Rambøll har vurderet et eventuelt cykelstiprojekt på strækningen vil koste omkring 27,5 million kr.

Torben Nebrot Jørgensen sendte spørgsmålet om cykelsti mellem Korinth og Faaborg til avisen. Han er ikke imponeret over svaret. Foto: Maria Retoft Pedersen
Ruten over Diernæs fra Korinth til Faaborg er snørklet og kuperet. Foto: Palle Søby
Der er småt med plads på strækningen, hvilket betyder, at cykelstien vil blive en dyr affære. Rambøll vurderer projektet i hvert fald vil koste 27,5 millioner kroner. Foto: Torsten Cilleborg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce