Annonce
Assens

Aftale endelig på vej for brug af Skallebølle Skole

Skallebølle Skole blev lukket for to og et halvt år siden og er i dag fyldt med andre aktiviteter. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Skallebølle kan formentlig se frem til lokalt fitnesstilbud og et stort samlingssted efter lang tids venten på brugsaftale med Assens Kommune for den lukkede Skallebølle Skole.

Skallebølle: Det bliver næppe Skallebølle Skole, der bliver solgt fra, når Assens Kommune går i gang med at arealoptimere, det vil sige samle flere aktiviteter på færre kvadratmeter, sælge noget fra og eventuelt opsige lejemål.

Hvis skolen alligevel skulle komme i kikkerten, så er der i hvert fald temmelig mange aktiviteter, der skal findes andre placeringer til. Dertil kommer, at skolen er relativt nyrenoveret og dermed billig i drift. Prisen ligger på 100 kroner pr. kvadratmeter om året, hvor gennemsnittet for de kommunale bygninger er 467 kroner.

Ifølge Kaja Hartmann, formand for Skallebølle Centerforening og medlem af bestyrelsen i Skallebølle Sportsklub, vil alle lokaler på skolen, der blev lukket for to og et halvt år siden, være optaget, når en længe ventet aftale mellem netop centerforeningen og sportsklubben falder i hak i nær fremtid.

Annonce

Et år ikke nok

Hidtil har de to foreninger kun kunnet få en etårig lejeaftale med Assens Kommune, og det har betydet, at de ikke har kunnet udvikle de ting, de gerne vil bruge pladsen til. Begge foreninger står foran investeringer for at kunne bruge lokalerne, som de ønsker, og har derfor søgt om en 10-årig lejeaftale. Den ser ud til at kunne falde på plads i nær fremtid.

Miljø-, Teknik- og Planudvalget lægger op til, at der indgås en 10-årig aftale under forudsætning af, at den kan opsiges af kommunen med et halvt års varsel, og at foreningerne vil påtage sig drifts- og vedligeholdelsesudgifter eller alternativt betale et gebyr for brug af lokalerne.

Og det er de ifølge Kaja Hartmann helt med på.

Naturligt at betale

- Vi ved godt, at vi ikke bare kan få det i 10 år, og når vi får tildelt lokaler, er det meget naturligt, at vi betaler en del af driftsomkostningerne, siger hun.

Når det har været vigtigt at få en aftale der strakte sig over flere år, er det fordi Skallebølle Sportsklub har et ønske om at etablere et fitnesscenter i tre af lokalerne. Klubben står derfor over for en større investering på 600.000 kroner, hvoraf den har fået tilsagn om 200.000 fra DGI. Der vil også blive behov for ændring af de tre lokaler, den gerne vil råde over, så der bliver adgang mellem dem.

Også Centerforeningen har behov for at nedbryde vægge, for at have plads til de 80-100 mennesker, der gerne melder sig til fællesspisninger og andre brede lokale arrangementer. På grund af de nuværende forhold har foreningen kun kunnet bruge lokalerne en eller to gange i det forløbne år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce