Annonce
Indland

Afsløring: Tonsvis af farlig kemi er forsvundet sporløst efter konkurs

De fleste af de tilbageværende kemikalier står i dag i den aflange, hvide bygning på billedet. Foto: Michael Bager

39 ton farlige kemikalier er tilsyneladende forsvundet, efter at virksomheden Printline A/S gik konkurs og efterlod ansvaret for kemikalierne til udlejeren af ejendommen i Seden. Udlejeren har trods gentagne opfordringer ikke udleveret dokumentation for bortskaffelsen til Odense Kommune.

Hvor er 39 ton farlige kemikalier blevet af?

Det spørgsmål står tilbage, efter at Fyens Stiftstidende i den seneste måned har gravet i, hvad der er sket med de mange ton kemikalier, som blev efterladt i en erhvervsejendom på Nordbirkvej i Seden, efter at virksomheden Printline A/S gik konkurs i 2016.

Fallitboet efterlod i foråret 2017 kemien - og regningen på flere hundrede tusinder kroner for at bortskaffe det - til Seden Ejendomsinvest ApS, der ejer bygningen i Seden.

Knap to år efter er mængden af kemikalier faldet fra 78 ton til 31 ton, men virksomhedens direktør og medejer, Torben Brandt Rasmussen, har trods flere opfordringer fra Odense Kommune kun leveret dokumentation for, at omkring otte ton kemikalier er blevet bortskaffet korrekt. Som situationen er i dag, mangler der altså dokumentation for, at 39 ton kemikalier er blevet bortskaffet og destrueret miljømæssigt forsvarligt.

Det viser Fyens Stiftstidendes kulegravning af sagen, som vækker bekymring hos flere eksperter i kemi.

- Det virker påfaldende, hvis man ikke kan give en forklaring på, hvor 39 ton kemi er, siger Carl Th. Pedersen, kemiker og lektor emeritus fra Syddansk Universitet, hvor han også var rektor i perioden 1983-1993.

Annonce

Fyldt med farlig kemi

Salpetersyre, svovlsyre, myresyre og kemikalier med cyanid.Der er flere potentielt livsfarlige kemikalier på de lister, som opgør, hvad der enten befinder sig eller har befundet sig på Nordbirkvej 4, som avisen har fået aktindsigt i hos Odense Kommune.

De to lister er udarbejdet med små to års mellemrum og dokumenterer, hvad der på de givne tidspunkter har befundet sig af kemikalier på adressen.

Den første liste fra foråret 2017 er udarbejdet af Fortum (det tidligere Kommunekemi) i Nyborg for kurator, der håndterede boet efter virksomheden Printline, der indtil slutningen af 2016 havde adresse i ejendommen.

Den anden liste dateret 17. januar i år er udarbejdet af bygningens ejer Seden Ejendomsinvest ApS på forespørgsel fra Odense Kommune.

Listerne er umiddelbart udarbejdet på to forskellige måder, hvilket gør dem svære at sammenligne i forhold til at se, præcis hvilke kemikalier der mangler på den nye liste.

Mængden af kemi på stedet taler dog i sig selv sit tydelige sprog: I foråret 2017 var der i alt 78 ton kemikalier, i januar i år var den samlede mængde nede på 31 ton.

Ud over de 31 ton, der befinder sig i bygningerne, har Seden Ejendomsinvest over for Odense Kommune kun kunnet redegøre for, hvor yderligere otte ton er blevet af. De otte ton er afhændet til en virksomhed i Horsens.

Af aktindsigten fremgår det, at det vil koste Seden Ejendomsinvest flere hundrede tusinde kroner at bortskaffe materialet på lovlig vis.

Det fremgår også, at Odense Kommune har forsøgt at hjælpe virksomheden med at undersøge, om kemikalierne kunne sælges til andre virksomheder. Men det er - ud over de otte ton til virksomheden i Horsens - ikke lykkedes.

Seden Ejendomsinvest har lejet erhvervsbygningerne ud til virksomheden Årslev Entreprenørforretning. Foto: Michael Bager

39 ton mangler

De mange ton kemikalier blev efter Printlines konkurs overladt til kuratorerne fra Focus Advokater, som i foråret 2017 fik de førende eksperter fra Fortum A/S i Nyborg - tidligere kendt som Kommunekemi - til at udarbejde en liste over kemikalierne.

Listen viste, at der alt i alt var 78 ton kemikalier i produktionsmaskinerne og på kemilageret - deriblandt stærke koncentrationer af salpetersyre og svovlsyre, som kan være farlige, hvis de ikke bliver håndteret korrekt.

Ifølge kurator Flemming Hartvig Pedersen lykkedes det ikke konkursboet at sælge nogle af kemikalierne, men kun nogle af maskinerne, som indeholdte en ganske lille mængde kemikalier.

Da kuratoren afleverede nøglerne til erhvervsbygningen på Nordbirkvej til udlejeren Seden Ejendomsinvest, overdrog han altså samtidigt ansvaret for 78 ton kemikalier, som enten skulle sælges eller destrueres miljømæssigt korrekt.

Siden lykkedes det Seden Ejendomsinvest at sælge omkring otte ton kemikalier til en virksomhed i Horsens. Det er der dokumentation for. Men da der ifølge virksomhedens egen opgørelse i dag blot er 31 ton kemikalier tilbage på adressen, skal Seden Ejendomsinvest altså gerne have dokumentation for, hvor de sidste 39 ton kemikalier er blevet af.

Computer blev væk

Odense Kommune har som tilsynsmyndighed flere gange understreget kravet om dokumentation for alle de kemikalier, som Seden Ejendomsinvest bortskaffede. Det skete første gang i forbindelse med, at ejendomsselskabet fik ansvaret for kemikalierne i foråret 2017.

"Der gøres opmærksom på, at der vil blive krævet dokumentation for, at den kemi der håndteres, bliver bortskaffet miljømæssigt forsvarligt enten til godkendt affaldsbehandler og for de nye produkter, dokumentation for salg/bortgivelse", skrev Odense Kommune i en mail den 27. april 2017.

Men trods gentagne opfordringer fra Odense Kommune - senest i januar i år - har virksomheden altså foreløbig kun kunnet gøre rede for salget af otte ton kemikalier, fremgår det af de dokumenter, avisen har fået aktindsigt i.

Kommunen har ligeledes flere gange bedt om dokumentation for, at grænseværdierne for kemikalier i udledningen af spildevand til kloakken holder sig inden for de tilladte grænser. Grænseværdierne er overholdt, har virksomheden meldt tilbage, men kan heller ikke her levere dokumentation for, at det rent faktisk er tilfældet. Ifølge virksomheden har analyseprøverne ligget på en computer, som nu er væk.

Kommunen: En alvorlig sag

Direktør for Seden Ejendomsinvest, Torben Brandt Rasmussen, peger på, at Odense Kommune har fået dokumentation for de kemikalier, der er forsvundet fra Nordbirkvej.

Det billede genkender man dog ikke i Odense Kommune. Her bekræfter kontorchef i Industri og Klima, Christopher Mammen Rau, at man kun har modtaget dokumentation for salget af otte ton kemikalier.

- Vi har udelukkende modtaget dokumentation for bortskaffelse af cirka otte ton kemi, som er afhændet til et firma i Horsens. Dokumentation for håndtering af de 39 tons, som I har opgjort, har vi ikke modtaget nogen dokumentation for, siger Christopher Mammen Rau, der understreger, at Seden Ejendomsinvest er forpligtet til at kunne dokumentere bortskaffelsen af kemikalierne.

Hvor alvorligt er det her?

- Vi ser på det med stor alvor, da ejeren er blevet oplyst om, hvordan han skal håndtere kemikalierne og hvordan korrekt bortskaffelse skal ske, og at der skal foreligge dokumentation herfor, siger Christopher Mammen Rau, der nu vil få sagen gennemgået til bunds, før man tager beslutning om, hvad næste skridt skal være.

Eksperter: Meget bekymrende

Kemiker Carl Th. Pedersen fra Syddansk Universitet er forundret over den manglende dokumentation.

- 39 ton kemi forsvinder ikke af sig selv. Det er immer væk en pæn portion, så man må kunne gøre rede for, hvad der er sket med det, siger Carl Th. Pedersen.

Professor Anders Baun fra DTU Miljø er også bekymret.

- Det er selvfølgelig meget bekymrende, hvis der mangler dokumentation for så store mængder kemiske stoffer. Man skal have fuldstændig styr på kemikalier, og det har man sådan set også i langt de fleste tilfælde, siger Anders Baun.

Annonce
Forsiden netop nu
OB

Da Alphonse Tchami kørte over hajtænderne

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce