Annonce
Debat

Afrika skal løftes og afviste asylansøgere sendes hjem

Verdens befolkning vokser. Alene Afrikas befolkning forventes fordoblet til 2,5 milliarder mennesker i 2050. Det er et voldsomt tal. Et tal, som i årtier vil sætte Europas grænser under massivt pres. I mange afrikanske lande kan den økonomiske udvikling slet ikke følge med den demografiske. Og hvem vil fortænke en ung afrikaner uden fremtidsudsigter i at søge bort fra sit hjemland? Søge en bedre fremtid et andet sted – eksempelvis i Europa? Hvis vi skal vende den udvikling, kræver det, at vi får skabt et håb om en fremtid på det afrikanske kontinent for Afrikas millioner af unge.

Når der kommer knapt så mange migranter og asylansøgere til Europa lige nu, skyldes det bl.a. solide aftaler mellem EU og Tyrkiet samt styrkelsen af EU’s Grænse og Kystvagt og kontrollen langs EU’s ydre grænser. Sidst, men ikke mindst, har EUs Afrika Trust-fond siden 2015 bidraget til at bekæmpe menneskesmugler-netværket langs migrationsruterne i Afrika. Det er indsatser vi skal styrke markant, så vi kan få helt styr på EU's ydre grænser. Men fremtiden er foruroligende. Fremover vil vi opleve nye migrationsstrømme og nye pres på EU's ydre grænser, hvis ikke det lykkes at skabe jobs til Afrikas millioner af unge. Derfor arbejder Venstre for, at EU styrker sit engagement i og samarbejde med Afrika. EU skal i langt højere grad bidrage til at bekæmpe fattigdom og skabe økonomisk vækst og jobs på det afrikanske kontinent. Så vi kan skabe et håb om fremtid for unge afrikanere, der hvor de bor, og så de ikke sætter livet på spil på en farlig og udsigtsløs rejse mod Europa.

Først og fremmest er det afgørende, at flere EU-lande gør som Danmark og bidrager med det FN-aftalte minimum på 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand. Hvis blot de 20 EU-lande, som er med i OECDs udviklingskomite, ville gøre som Danmark – ja, så ville udviklingsbistanden alene fra disse EU-lande vokse med næsten 50 pct. – 280 milliarder kr. - om året. Penge, der kunne investeres i at skabe job, vækst og udvikling i Afrika. EU har allerede styrket mange af de konkrete indsatser i Afrika. Blandt andet gennem EU's Trust-fond for Afrika, som blev lavet i 2015 for at styrke EU's samarbejde med de afrikanske lande om migration. Fondens arbejde kaster nu resultater af sig. Den har blandt andet bidraget til, at over 5,3 mio. såkaldte ”sårbare irregulære migranter, flygtninge og fordrevne” har modtaget basale ydelser i nærområder og transitlande. Og fonden har skabt 170.000 nye jobs i Afrika. Danmark er på nuværende tidspunkt fondens tredjestørste donor, kun overgået af Italien og Tyskland. Men - der skal meget mere til. Derfor skal alle være med. Venstre arbejder derfor for, at fonden lægges ind under EU’s faste budget, som lige nu forhandles i Bruxelles.

I budget-forhandlingerne arbejder vi i Venstre også for at gøre meget mere i de indsatser, der styrker pigers og kvinders rettigheder, herunder retten til at bestemme over egen krop samt adgang til prævention og seksualundervisning. Indsatser, som er helt afgørende, hvis vi skal bremse den voldsomme befolkningstilvækst på det afrikanske kontinent. Et særligt problem udgøres af de mange af de migranter, som er ankommet til Europa siden 2015, og som ikke har opholdstilladelse og derfor opholder sig ulovligt i EU. Her har der været alt for megen tøven: De skal hjem, for de har intet at gøre i Europa. Derfor skal vi udvikle bedre og mere systematiske metoder til at sende de afviste asylansøgere retur. Vi skal udvikle et europæisk noget-for-noget-princip, hvor EU-landene kollektivt stiller krav om, at lande skal tilbagetage egne statsborgere uden lovligt ophold i EU til gengæld for udviklingsbistand og hjælp via EU’s programmer. Desuden skal vi oprette et nyt EU-program for hjemsendelsesstøtte, som kan sikre, at afviste asylansøgere, som er ankommet fra 2015 til 2018, kan sendes hjem. Mange lever illegalt og under jorden i Europa, og andre forsøger at blive for, med tiden, at opnå opholdstilladelse. Det nye EU-program skal være en hjælpende hånd og en tilskyndelse til at rejse hjem. EU-programmet skal finansieres inden for rammerne af EU’s budget, så vi sikrer solidarisk finansiering fra de EU-lande, som ikke har modtaget så mange asylansøgere som andre.

Udviklingsbistand kan dog langt fra stå alene, hvis vi skal løfte Afrika. Der skal også gang i de private investeringer, og handlen mellem vores to kontinenter skal øges. Derfor bakker vi i Venstre selvsagt også op om den nye EU-Afrika-Alliance, som bl.a. sigter mod at skabe en frihandelsaftale mellem den Afrikanske Union og EU. Og vi vil arbejde for, at EU's eksterne investeringsplan, som blev lanceret i 2017, og som alene frem mod 2020 forventes at mobilisere private investeringer på op til 330 mia. kr. i bl.a. Afrika, styrkes yderligere. Vi skal styrke den sociale og økonomiske udvikling i Afrika, sikre fremtidsperspektiverne for unge afrikanere og sende mennesker, som ikke har lovligt ophold i EU, retur til deres hjemlande. Til det skal mange forskellige værktøjer i brug. Nogle vælger at kalde den indsats for en Marshallplan. Det kan man godt for vores skyld. Men det er ikke nok med ord. Der skal også handling til. Og vi kan kun gøre det effektivt, hvis vi gør det sammen – i EU.

Annonce
Morten Løkkegaard
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Dagen i dag: Ny reklamefilm for Tuborg Squash er blevet forbudt

1994 Jacob Haugaards medlemskab af Folketinget har ført til, at en ny reklamefilm for Tuborg Squash er blevet forbudt af TV2 Reklame (TVR). I morgen aften skulle der have været premiere på en ny film med Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard. Finn beder Jacob hjælpe ham med at lære at synge. De synger, drikker Squash og pointen dukker frem på skærmen: ”Squash giver gode stemmer”. Efter at TVR modtog filmen, besluttede vicedirektør Marianne Pittelkow, at den sidste sætning er årsag til, at reklamen er i strid med reglerne for politisk reklame. Tuborg har reageret omgående ved at flytte hele Squash-kampagnen over på TV3, hvor den allerede kan ses fra i aften. 1969 I dag gik man efter flere udsættelser i gang med monteringen af den første brobanesektion på den nye Lillebæltsbro. Hermed er brobyggeriet, hvis omkostninger i dag anslås til at ville komme op på 250 mio. kroner, gået ind i den afsluttende fase. I den kommende tid vil de øvrige 92 brobanesektioner følge efter, og i løbet af vinteren skal svejsere i specielt indrettede telte foretage sammensvejsningen af brobanerne. Den første brobane blev flådet ud midt i Lillebælt fra den kunstige halvø ved Staurbyskov, hvorefter ophejsningen med de to specialkraner, tog sin begyndelse. Samtlige brobaner ventes hejst op i løbet af sommeren 1970, og et år efter vil de første biler ruller over den sekssporede motorvejsbro. 1944 Det har længe været åbenbart, at tuberkulosestationen på Odense Amts og Bys Sygehus er blevet alt for lille til den belastning, den er ude for. Flere og flere mennesker kommer til undersøgelse, fordi de har mistanke om, at de kan være blevet smittet med tuberkulose. På samtlige tuberkulosestationer i Odense Amt er der hvert år omkring 20.000 konsultationer i form af almindelige kontrol eller forebyggende undersøgelser. Alene på stationen i Odense modtager man 16.000-17.000 besøg årligt, eller i gennemsnit 90-100 besøg ved hver konsultation. Det har i nogen tid været under overvejelse at udvide den nuværende station eller en helt ny bygning, så snart mulighederne foreligger.

Annonce