Annonce
Erhverv

Aflysninger på grund af coronavirus koster SAS millioner

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
SAS taber indtægter på aflysning af ruter til Kina. Men lav brændstofpris kan hente pengene hjem igen.

SAS annoncerede fredag, at selskabets stop for flyvninger til Beijing og Shanghai i Kina forlænges til 29. marts. Dermed er det to måneders flyvninger til Kina, der er aflyst.

Annonce

Og det kommer med sikkerhed til at gøre ondt på SAS' indtægter, vurderer luftfartsanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.

- Det betyder først og fremmest, at man har to langdistancefly stående på jorden. Og det er dyrt. Det er indtjeningsmaskiner, der er parkeret på landjorden, siger han:

- Det koster formentlig SAS indtægter i omegnen af 140 millioner danske kroner.

Det er et estimat, da SAS ikke selv oplyser et tab, før der aflægges regnskab for perioden.

Det bygger på, at SAS på årsplan får otte til ti procent af sine indtægter på flyvninger til Kina. Det er lidt mindre på denne tid af året, vurderer Jacob Pedersen.

SAS stopper med at flyve til Kina, fordi myndighederne kæmper med at inddæmme coronavirus, der indtil videre har kostet mindst 1381 mennesker livet i Kina.

Og selv om SAS kommer til at savne indtægterne, kan noget af det tabte måske hentes igen, vurderer Jacob Pedersen.

Han peger på, at man kan begynde med at trække udgifter til eksempelvis brændstof fra de 140 millioner kroner.

Derudover fremhæver Jacob Pedersen, at SAS måske kan nyde godt af de afledte effekter på verdensøkonomien, som virussets spredning i Kina har haft.

- Vi har set oliepriserne og dermed også SAS' brændstofpriser falde ret meget. Det betyder også, at SAS kan spare penge, siger han.

I luftfartsbranchen er priserne på brændstof en faktor, der påvirker regnskaberne meget.

Det er dog mere kompliceret end som så. For luftfartsselskaberne køber ikke brændstof fra dag til dag. Det købes lidt tid i forvejen, og derfor er de lave priser mere en mulighed for SAS end en sikker besparelse.

- Kigger vi ind i andet halvår, er der ingen tvivl om, at det vil kunne kompensere for en meget stor del af tabet fra Kina-flyvningerne, hvis brændstofpriserne forbliver på et lavt niveau, siger luftfartsanalytiker Jacob Pedersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce