Annonce
Fyn

Aflastning i Bogense: Ambulance Syd vil lette presset på Odense-reddere

Ambulance Syd vil gerne bruge stationen i Bogense som en form for aflastning for ambulanceselskabet ansatte ved station i Odense. De nuværende reddere fra Bogense og Odense skal efter planen bruge en tredjedel af deres arbejdstid i Bogensen og to tredjedele i Odense. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard
Ambulance Syd lægger op til at bruge ambulancestationen i Bogense som aflastning for redderne i Odense, hvor arbejdspresset er blev for højt. Ifølge fællestillidsmand Fritz Kjær har oplægget fået en blandet modtagelse blandt redderne.

Der er markante forskelle på, hvor travlt redderne har på Ambulance Syds forskellige ambulancestationer på Fyn, og det vil det regionale ambulanceselskab nu forsøge at udligne med en ny ordning, der involverer ambulanceredderne på stationerne i Odense og Bogense.

Netop de to stationer hører til blandt de stationer på Fyn, hvor man har henholdsvis mest og mindst travlt i løbet af en arbejdsdag. Ambulance Syd lægger derfor op til at overføre otte redderes ansættelsesforhold fra Bogense til Odense, og i stedet etablere et rotationsprincip, hvor Bogense-stationen vil fungere som en form for aflastning.

Direktør for Ambulance Syd, Steen Christensen, understreger, at der ikke bliver ændret på beredskaberne på Bogense-stationen, men at der udelukkende er tale om en ordning, der gerne skal lette presset på Odense-redderne.

- Redderne er hårdt sat for inde i Odense og belastningen er kun gået én vej. Derfor har vi bedt medarbejderne om at kigge på, hvordan man kan lave en udveksling, så Bogense kan bruges som en slags aflastningsstation. Det er sådan, at belastningen i Bogense er på 43 procent, hvor døgnvagterne i Odense ligger på 83 procent. Det vil med andre ord sige, at der er den halve belastning i Bogense i forhold til Odense, siger Steen Christensen, der samtidigt ser det som en fordel, at Bogense-redderne kommer mere i spil, når de også skal arbejde i Odense.

Annonce
Jeg har nogle kollegaer i Bogense, som er meget kede af denne her ordningen. Det kan jeg godt forstå. Jeg har også nogle kollegaer i Odense, hvor langt de fleste er rigtig glade for det. Det kan jeg også godt forstå.

Fritz Kjær, fællestillidsmand for redderne hos Ambulance Syd

Bogense-reddere ramt

Konkret vil ordningen betyde, at de 8 reddere i Bogense samles med de 16 reddere i Odense, og at de alle vil skulle køre ambulance i det nordfynske i en tredjedel af deres arbejdstid.

Fællestillidsmand Fritz Kjær kan som udgangspunkt godt se fornuften i at udligne belastningen mellem redderne, men peger dog på, at ordningen er blevet modtaget meget forskelligt på stationerne i Odense og Bogense.

- Jeg har nogle kollegaer i Bogense, som er meget kede af denne her ordningen. Det kan jeg godt forstå. Jeg har også nogle kollegaer i Odense, hvor langt de fleste er rigtig glade for det. Det kan jeg også godt forstå. Min rolle er så at få det til at gøre mindst muligt ondt, siger Fritz Kjær.

Tæt på smertegrænsen

Reddernes medarbejderudvalg skal drøfte ledelsens oplæg på et møde torsdag.

Derefter følger en forhandling om, hvordan redderne skal kompenseres for ændringen, der blandt andet vil betyde, at mange af redderne skal køre længere til deres arbejdsplads.

Det nye rotationsprincip ændrer dog ikke på, at arbejdspresset på stationen i Odense nærmer sig en smertegrænse, vurderer Fritz Kjær.

- Jeg kunne selvfølgelig rigtig godt tænke mig, at man også kiggede på at få flere beredskaber til Odense. Vi er lige blevet opnormeret med en dagsambulance, men redderne har stadigvæk rigtig travlt. Vi kan blandt andet se det på, at redderne ofte får afbrudt deres pauser. Det er en klar indikator på, at man ikke er dækket godt nok ind, siger Fritz Kjær.

Steen Christensen anerkender, at arbejdspresset i Odense i hvert fald ikke må blive ved med at stige.

- Som tommelfingerregel siger man, at et døgnberedskab helst ikke må komme over 90 procent i belastning. Og når vi har en gennemsnitlig belastningsgrad på 83 procent i Odense, betyder det, at vi har mange dage, hvor belastningen er væsentligt over 90 procent. Det går lige, som det er i dag, men belastningen i Odense må helst ikke blive ved med at stige, siger Steen Christensen, der peger på, at den nye dagsambulance også gerne skal hjælpe på situationen i Odense.

- Den vil helt klart også tage noget af presset på Odense. Så samlet set er min vurdering, at vi vil have en solid løsning, der vil holde længe, hvis vi får indført rotationsordningen, siger han.

Steen Christensen peger på, at det kan blive aktuelt at udbrede rotationsprincippet til flere stationer, hvis det kan hjælpe med at udligne arbejdspresset mellem stationerne på Fyn:

- Hvis det viser sig at være en succes, ville det da være dumt, hvis vi ikke kiggede på, om man kunne indføre en lignende ordning andre steder. I den forbindelse hører det med til historien, at stationen i Dalum er ligeså højt belastet som stationen i Odense C, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Ambassadør på fransk visit

Leder For abonnenter

Regeringen tøver: Få nu stoppet de kviklån

Der skal sættes en stopper for de ågerkarle, der skamløst udnytter danskere med en begrænset indsigt i økonomi. Derfor skal der sættes en stopper for de såkaldte kviklån, som rask væk plyndrer folk for flere hundrede procent i rente om året. Derfor er det trist, at det endnu ikke er lykkedes for regeringen at finde et politisk flertal for en aftale, der kan beskytte forbrugerne mod lånehajerne. Forhandlingerne om at begrænse forbrugernes omkostninger ved kviklån er, som det fremgik af avisen torsdag, blevet sat i bero, fordi de politiske partier ifølge erhvervsminister Simon Kollerup ligger for langt fra hinanden. Det dur ikke, og Kollerup bør derfor straks genindkalde partierne til en forhandling. For det er helt urimeligt, at kviklånsudbyderne fortsat skal kunne flå forbrugerne for penge i det omfang, det sker nu. Der er, hvis de vellønnede folketingspolitikere har glemt det, eksempler på udlånere, der tager mere end 800 procent i rente om året for at låne penge ud – og det i en tid, hvor renten på resten af lånemarkedet er helt i bund, endog under nul. Ministeren og hans forhandlingspartnere bør hurtigt få indført et renteloft for denne type af lån. Om renteloftet kommer til at ligge på 15, 20 eller 25 procent, sådan som partierne skændes om, er mindre vigtigt. Det vigtige er at få gennemført en lovgivning, der stopper de lånehajer, der lige nu medvirker til at sætte nogle danskere i uoverskuelig gæld. Det er selvsagt ikke statens ansvar, om den enkelte låntager til fulde forstår de aftaler, som vedkommende måtte indgå med en bank eller et finansieringsinstitut. For det er, når alt kommer til alt, naturligvis den enkelte danskers eget ansvar at sætte sig ind i de regler og rammer, der gælder for netop det lån, der optages. Staten skal imidlertid sikre borgerne mod lånehajerne. Som det fremgår af straffeloven, er det nemlig strafbart at udnytte en anden persons økonomiske eller personlige vanskeligheder eller manglende indsigt i pengesager. Derfor skal ågerkarlene stoppes.

Annonce