Annonce
Debat

Affaldsanlæg. - Lad flere byde på arbejdet

Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel har sat spørgsmålet om opførelse og drift af pulpe-anlæg i regi af Odense Renovation på dagsordenen til næste møde 4. oktober i Borgmesterforum Fyn. Det vil Dansk Erhverv gerne kvittere for. For uagtet at den verserende debat om etablering af nyt pulpe-anlæg på Fyn kan forekomme fjern for de fleste fynboer, har emnet stor betydning for den risiko og pris, borgerne i de fleste kommuner på Fyn skal betale for bearbejdning af deres affald, og samtidig vil de fynske borgmestres beslutning få direkte betydning for miljøet.

Der er gennem de seneste år sket et generelt fald i affaldsmængderne, hvilket ud fra en miljømæssig betragtning er positivt. Bagsiden af medaljen er selvfølgelig, at behovet for arbejdskraft i Odense Renovation dermed også er blevet mindre. Derfor har Odense Renovation arbejdet for at tilføre aktivitet til det kommunalt ejede affaldsanlæg i form af investering i et pulpe-anlæg til bearbejdning af organisk indsamlet materiale til den nette sum af 59 millioner kroner.

Udfordringen er blot, at der allerede er et privat marked, der gennem flere år har oparbejdet en unik ekspertise i bearbejdningen af organisk affald. De fem private aktører på markedet for produktion af pulp producerer allerede pulp til 31 kommuner i Danmark, og det sker i benhård konkurrence. En konkurrence der sikrer innovation i behandlingen af affald, så mest muligt genbruges til glæde for miljøet og desuden gode priser for behandlingen af det organiske materiale til glæde for borgernes pengepung.

Dansk Erhverv mener, at de fynske borgmestre bør blive enige om at sætte opgaven med bearbejdning af organisk materiale i udbud. Odense Renovation kan selv byde, og såfremt de er bedst til den billigste pris, vinder de naturligvis opgaven.

Kun gennem en konkurrenceudsættelse i form af et udbud er borgmestrene sikre på at få den bedste løsning til prisen. Det fortjener både fynboerne og miljøet på Fyn.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce