Annonce
Nyborg

Afdøde havde 32 brandsår: Drabssigtet fra Nyborg er blevet løsladt

Det var i denne blok i Åparken i Nyborg, at en kvinde i april mistede livet. Den afdødes kæreste blev sigtet for drab på hende. Men han er siden blevet løsladt, idet han ifølge politi og anklagemyndighed ikke længere kan forstyrre efterforskningen. Foto:
Politiet vurderer, at 52-årig mand ikke længere kan påvirke efterforskningen af sag, hvor hans ekskæreste blev fundet død i en lejlighed i Åparken.

NYBORG: En 52-årig mand, der i april anholdt og sigtet for drab på sin ekskæreste, er nu på fri fod igen.

Manden blev anholdt den 20. april, efter at hans ekskæreste var fundet død med 32 brandsår på kroppen i en lejlighed i Åparken i Nyborg.

Han blev i første omgang varetægtsfængslet, men er nu løsladt igen.

Politiet opretholder dog sigtelsen for manddrab.

Under et grundlovsforhør i april kom det frem, at den døde kvinde havde været i live i omkring tre timer med de mange brandsår, inden hun døde af skaderne.

Den sigtede forklarede her, at han ikke vidste, hvad de mange brandsår på ekskæresten skyldtes. Han forklarede, at han blot havde ligget og sovet ved siden af hende

Annonce

Fortsat efterforskning

Specialanklager ved Fyns Politi, Klaus Holten Kristensen, oplyser, at varetægtsfængslingen af den 52-årige mand blev opretholdt til den 1. juli. Han bekræfter samtidigt, at den sigtede nu er løsladt.

Manden menes ikke længere at kunne forstyrre politiets efterforskning af sagen. Og det var netop hensynet til, at Fyns Politi skulle have ro til sin efterforskning, der gjorde, at en dommer efter grundlovsforhøret i april afsagde en kendelse om varetægtsfængsling.

- Men nu er det altså politiet og dermed anklagemyndighedens vurdering, at han ikke længere kan lægge hindringer i vejen for efterforskningen, forklarer Klaus Holten Kristensen.

Klaus Holten Kristensen oplyser, at politiet har en stor mængde materiale at arbejde med i den fortsatte efterforskning af sagen. Men det er endnu for tidligt at konstatere, om efterforskningen resulterer i en tiltale for manddrab eller for andre straffelovsovertrædelser.

- Jeg ved, at der blev foretaget en masse tekniske undersøgelse ved gerningsstedet. Tiden må så vise, om sigtelsen bliver fulgt op af et anklageskrift, siger Klaus Holten Kristensen

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce