Annonce
112

Af med kørekortet: Bilist drønede ud ad Middelfartvej med 162 km/t

Det gik meget for hurtigt, da en bilist blev afsløret i en fartkontrol på Middelfartvej mellem Bolbro og Stegsted. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen.
Kørekortet ryger, og der venter en bøde på sammenlagt 8000 kroner til en bilist med en voldsomt tung speederfod.

Odense: En bilist står til en ubetinget frakendelse af sit kørekort og en anselig bøde, efter han blev målt til at køre 162 km/t på Middelfartvej mellem Bolbro og Stegsted. Hastighedsgrænsen på strækningen er 70 km/t, oplyser Fyns Politi.

Bilisten kan imøde en bøde på 7500 kroner med et tillæg på 500 kroner, som går til Offerfonden. Og kørekortet bliver frakendt ubetinget.

Af et tweet fra Fyns Politi fremgår det, at bilisten blev fotograferet med den voldsomme hastighed onsdag klokken 9.26.

Den laveste bødetakst for at køre for hurtigt, uanset fartgrænsen det pågældende sted, er 1000 kroner. Ved alle hastigheder over 140 km/t tillægges bøden 500 kroner til Offerfonden. En ubetinget frakendelse af kørekortet gælder i mindst et halvt år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce