Annonce
Erhverv

Advokathuse: Erstatningskrav mod Danske Bank vokser

Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters

Ifølge to advokathuse har flere investorer nu meldt deres krav om erstatning i Danske Banks hvidvaskskandale.

Erstatningskravet mod Danske Bank som følge af hvidvaskskandalen vokser.

Det oplyser advokathusene Grant & Eisenhofer og DRRT i en pressemeddelelse.

Ifølge dem er erstatningskravet mod Danske Bank nu steget med 2,5 milliarder kroner i en sag ved Københavns Byret, da yderligere 64 internationale investorer har meldt deres krav i sagen.

Oprindeligt lød kravet på omkring 3,5 milliarder kroner, men det er altså nu på cirka 6 milliarder kroner, meddeler advokathusene.

Grant & Eisenhofer fortæller endvidere, at kravet kan stige yderligere til 1 milliarder dollar svarende til omkring 6,7 milliarder kroner.

- Siden marts, da vi første gang registrerede sagerne, har vi fået adskillige henvendelser og betydelig interesse fra investorer, der har lidt finansielle tab som en konsekvens af Danske Bank-skandalen, står der i pressemeddelelsen.

Danske Bank siger i en kommentar, at de nye krav er en del af et eksisterende sagsanlæg.

- Kravene er en del af et eksisterende sagsanlæg.

- Vi forsvarer os mod kravene og forholder os til enhver udvikling i samarbejde med bankens advokater.

- Vi har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, skriver Danske Banks presseafdeling i en mail.

Samlet deltager nu 232 internationale investorer i sagskomplekset mod Danske Bank.

Kravene kommer, fordi investorerne mener, at Danske Bank skal erstatte tab, de har lidt ved det fald i Danske Banks aktiekurs, som hele hvidvaskskandalen har ført med sig.

Sagen om hvidvask har baggrund i Danske Banks estiske filial, hvor der fra 2007 til 2015 kan være blevet hvidvasket penge i milliardklassen.

Danske Bank undersøges i øjeblikket af myndigheder i en række lande på grund af sagen om mulig hvidvask i den estiske filial.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom': Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder

Annonce