Annonce
Indland

Advokatformand: Chikanesag er med til at definere, hvad politikere bør kunne tåle

Ania Johansen er idømt et års fængsel for blandt andet at have chikaneret rådmand Susanne Crawley (R). Foto: Michael Bager

Ifølge formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg Karoline Normann er Ania Johansens chikanedom afgørende for fremtidig praksis i retten.

Omdrejningspunktet i sagen om Ania Johansen, der er idømt et års fængsel for chikane, trusler, falske anklager og overtrædelse af tilhold, har været hendes massive og krænkende kontakt til offentligt ansatte, herunder rådmand i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune Susanne Crawley (R).

Ania Johansen er dømt efter straffelovens paragraf 119a, som er en relativt ny paragraf. Den blev vedtaget i Folketinget i slutningen af december 2016 som et led i den såkaldte respektpakke, der har til formål at sikre offentligt ansatte yderligere mod det, daværende justitsminister Søren Pind blandt andet har kaldt for "pøbeladfærd".

Paragraffen sikrer, at personer ikke kun kan straffes for at true eller overfalde offentligt ansatte, men også for at forfølge eller krænke dem i deres hverv.

Annonce

En af de første sager

Ifølge Karoline Normann, formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg, er Ania Johansens sag en af landets første paragraf 119a-sager. Det betyder, at Retten i Odense har haft meget få lignende sager at læne sig op ad ved domsafsigelsen.

- Det er altid interessant at have en af de første sager med en ny paragraf. Det er ikke nødvendigvis fordelagtigt eller en født ulempe for tiltalte, for der er et større råderum for alle parter til at påvirke processen, modsat sager om for eksempel knytnæveslag, forklarer Karoline Normann.

Hun vil ikke udtale sig konkret om Ania Johansens sag, men påpeger, at den er et væsentligt led i at få lagt fast, hvilken opførsel blandt andet politi- og fængselsbetjente og politikere bør og ikke bør kunne tåle fra borgerne.

- Det er jo det, man har set frem til at få afdækket, ikke kun i bemærkningerne til loven, men også i domstolenes praksis, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce