Annonce
Livsstil

Advokaten: Skal vores fars hemmelige søn arve på lige fod med os andre?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - vi er tre søskende, som lige har mistet vores far. Nu er vi i gang med at udrede arven efter ham.

Under udredningen får vi besked fra Skifteretten om, at vores far har en søn, som hverken vi søskende eller vores mor nogensinde har kendt noget til.

Vores spørgsmål er, om det virkelig kan passe, at vores fars ”hemmelige” søn skal have del i arven, selv om de aldrig har haft noget med hinanden at gøre?

Med venlig hilsen

Tre søskende

Annonce

! Kære tre søskende - tak for jeres spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Når en person dør, og arven skal udredes til de efterladte, sker dette på baggrund af arvelovens regler, medmindre afdøde har oprettet et testamente, hvori det er bestemt, hvordan arven skal udredes.

Imidlertid kan man ikke råde over hele sin formue ved testamente. Dette skyldes, at der skal udredes tvangsarv. Tvangsarven udgør samlet en fjerdedel af afdødes formue. Da man ikke kan råde over tvangsarv i testamente, er det altså kun muligt at råde over maksimalt tre fjerdedele af sin formue ved testamente.

Tvangsarven skal udredes til afdødes tvangsarvinger. Disse er henholdsvis afdødes ægtefælle og børn. Efterlader afdøde sig både en ægtefælle samt børn, skal tvangsarven deles lige mellem disse, således at ægtefællen arver en ottendedel af tvangsarven, og børnene samlet arver en ottendedel til deling mellem sig.

Tvangsarven skal udredes til tvangsarvingerne, uanset hvilket forhold disse har haft til afdøde. Dog skal arven til jeres fars søn ikke udredes til ham, hvis han vælger at give arveafkald.

Det vil sige, at jeres fars søn har krav på at få sin del af tvangsarven, selv om han aldrig har haft kontakt til jer eller jeres far. For jer vil det betyde, at I skal dele jeres tvangsarv med jeres fars søn, således at I alle fire får en lige stor andel.

For så vidt angår resten af arven efter jeres far, er jeres fars søn også automatisk arving hertil, idet han er barn af jeres far.

Det vil sige, at hvis jeres far ikke har oprettet testamente, hvori han har bestemt, hvad der skal ske med de resterende tre fjerdedele af arven efter ham, så vil jeres fars søn også have krav på at få udlagt sin del heraf.

Den del af arven, der ikke er tvangsarv, skal deles ligeligt mellem afdødes ægtefælle og børn. Det vil sige, at jeres mor arver halvdelen af den resterende arv efter jeres far, mens I og jeres fars søn sammen arver den anden halvdel, som skal fordeles lige mellem jer.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i arveret.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce