Annonce
Livsstil

Advokaten: Kan min ægtefælle beholde vores landejendom, hvis jeg dør først?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - min mand og jeg er et ældre pensionistægtepar, der altid har drevet landbrug. Vi bor i dag i mit barndomshjem, som vi købte af min mor, da hun blev enke. Ved handlen var det kun mig, der skrev under på skødet, og jeg er kommet til at tænke på, om det betyder, at jeg har særeje?

Det har altid været meningen, at ejendommen skulle være min mands og min fælles ejendom. Hvis jeg dør først, skal der ikke herske tvivl om, hvorvidt min mand bare kan fortsætte med at forpagte jorden ud, som han gør nu, og overtage alle forpligtelser.

Vi har sammen fem børn, og hvis vores landejendom skal deles mellem min ægtefælle og børn i tilfælde af, at jeg dør først, har min mand ikke mulighed for at beholde ejendommen og fortsætte driften.

Mit spørgsmål er altså, om min mand kan beholde landejendommen og fortsætte driften, hvis jeg dør først?

På forhånd tak for svar.

Med venlig hilsen

Elsemarie

Annonce

! Kære Elsemarie - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Det faktum, at det kun er dig, der står på skødet, betyder ikke, at ejendommen er dit særeje.

For at et aktiv er særeje, skal det enten være bestemt mellem ægtefællerne i en ægtepagt, eller også skal der være tale om et tredjemandsbestemt særeje.

Ud fra dine oplysninger er der ikke noget, der tyder på, at du og din ægtefælle har oprettet ægtepagt, og da du har købt ejendommen af din mor, er der heller ikke noget, der tyder på, at der er tale om et tredjemandsbestemt særeje. Det vil sige, at du ejer landejendommen, men at ejendommen indgår i formuefællesskabet mellem dig og din ægtefælle.

I tilfælde af, at du afgår ved døden først, vil din ægtefælle have mulighed for at sidde i uskiftet bo, da der ikke er særeje i jeres ægteskab. I henhold til reglerne i arveloven, er det muligt for længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo med fælleslivsarvinger. Hvis der er særbørn, skal særbørnene give samtykke til uskiftet bo. I jeres tilfælde er det dog ikke nødvendigt at indhente samtykke, da I har fem fællesbørn.

Uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle overtager råderetten over den førstafdøde ægtefælles formue. Der skal altså ikke udbetales arv til jeres livsarvinger ved førstafdødes død. Såfremt din ægtefælle bliver længstlevende og sidder i uskiftet bo frem til sin død, vil jeres formue ved længstlevendes død blive fordelt mellem jeres fem børn - medmindre I opretter et testamente, der bestemmer noget andet.

Der er altså som udgangspunkt ikke noget til hinder for, at din ægtefælle kan beholde landejendommen og fortsætte driften i tilfælde af, at du bliver førstafdøde.

Jeg håber ovenstående besvarede dine spørgsmål.

Hvis du har brug for yderligere råd og vejledning, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i arveret.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bøder i nøglesagen: Fint, at bøllerne stoppes

Vores demokratiske institutioner skal ikke overgive sig til pøbelvældet. Derfor er det udmærket, at to unge mænd fra Socialistisk Ungdomsfront har fået tilsendt bødeforlæg på flere tusinde kroner, fordi de tidligere på året forstyrrede et byrådsmøde i Odense ved at kaste 1000 stykker papir ned i byrådssalen. Bødestraffen betyder ikke, at de to unge mænd nu har fået mundkurv på eller ikke længere må udøve deres demokratiske ret. Tværtimod: De to må aktionere lige så meget, de har lyst til. De må indkalde til demonstrationer på Flakhaven, de må holde taler, de må svinge med faner og bannere og i det hele taget gøre alt det, de finder politisk rigtigt. Så længe de overholder de demokratiske spilleregler og ikke afbryder en demokratisk valgt forsamling. Byrådsmedlemmerne sidder som bekendt i Odense Byråd, fordi de er blevet valgt af Odenses befolkning. De repræsenterer derfor Odenses borgere. De to ballademagere fra Socialistisk Ungdomsfront er derimod ikke valgt til noget som helst og repræsenterer ingen som helst, og derfor bør de ærlig talt holde mund, når de befinder sig i byrådssalen. Hvis de to gerne vil have taletid i salen, er de velkomne til at stille op til det kommende kommunalvalg og få stemmer nok til at blive valgt. Derpå kan de få taleret – og samtidig være med til at bære det ansvar, der følger med en politisk post. Man kan mene, at nedkastningen af de 1000 ark papir i en byrådssal ikke er så slem, at det kræver en politianmeldelse fra kommunen. Herregud, to tilfældige mænd, der kaster lidt papir ned i en byrådssal kan vel ikke vælte verden; det kan højst give lidt overarbejde til de byrådsbetjente, der skal feje papirstrimlerne sammen efter mødets afslutning. Det er imidlertid vigtigt at holde fast i vores demokratiske institutioner og deres betydning. Et byråd skal ikke intimideres af tilfældige ballademagere, der ikke vil overholde de demokratiske spilleregler. Derfor er det nødvendigt, at de to får en bøde og dermed en bedre forståelse af, hvordan vores demokrati skal fungere.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Baggrund: Vinderteamet brugte 2000 timer på at dyrke Faaborg

Annonce