Annonce
Livsstil

Advokaten: Kan min ægtefælle beholde vores landejendom, hvis jeg dør først?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - min mand og jeg er et ældre pensionistægtepar, der altid har drevet landbrug. Vi bor i dag i mit barndomshjem, som vi købte af min mor, da hun blev enke. Ved handlen var det kun mig, der skrev under på skødet, og jeg er kommet til at tænke på, om det betyder, at jeg har særeje?

Det har altid været meningen, at ejendommen skulle være min mands og min fælles ejendom. Hvis jeg dør først, skal der ikke herske tvivl om, hvorvidt min mand bare kan fortsætte med at forpagte jorden ud, som han gør nu, og overtage alle forpligtelser.

Vi har sammen fem børn, og hvis vores landejendom skal deles mellem min ægtefælle og børn i tilfælde af, at jeg dør først, har min mand ikke mulighed for at beholde ejendommen og fortsætte driften.

Mit spørgsmål er altså, om min mand kan beholde landejendommen og fortsætte driften, hvis jeg dør først?

På forhånd tak for svar.

Med venlig hilsen

Elsemarie

Annonce

! Kære Elsemarie - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Det faktum, at det kun er dig, der står på skødet, betyder ikke, at ejendommen er dit særeje.

For at et aktiv er særeje, skal det enten være bestemt mellem ægtefællerne i en ægtepagt, eller også skal der være tale om et tredjemandsbestemt særeje.

Ud fra dine oplysninger er der ikke noget, der tyder på, at du og din ægtefælle har oprettet ægtepagt, og da du har købt ejendommen af din mor, er der heller ikke noget, der tyder på, at der er tale om et tredjemandsbestemt særeje. Det vil sige, at du ejer landejendommen, men at ejendommen indgår i formuefællesskabet mellem dig og din ægtefælle.

I tilfælde af, at du afgår ved døden først, vil din ægtefælle have mulighed for at sidde i uskiftet bo, da der ikke er særeje i jeres ægteskab. I henhold til reglerne i arveloven, er det muligt for længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo med fælleslivsarvinger. Hvis der er særbørn, skal særbørnene give samtykke til uskiftet bo. I jeres tilfælde er det dog ikke nødvendigt at indhente samtykke, da I har fem fællesbørn.

Uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle overtager råderetten over den førstafdøde ægtefælles formue. Der skal altså ikke udbetales arv til jeres livsarvinger ved førstafdødes død. Såfremt din ægtefælle bliver længstlevende og sidder i uskiftet bo frem til sin død, vil jeres formue ved længstlevendes død blive fordelt mellem jeres fem børn - medmindre I opretter et testamente, der bestemmer noget andet.

Der er altså som udgangspunkt ikke noget til hinder for, at din ægtefælle kan beholde landejendommen og fortsætte driften i tilfælde af, at du bliver førstafdøde.

Jeg håber ovenstående besvarede dine spørgsmål.

Hvis du har brug for yderligere råd og vejledning, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i arveret.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];