Annonce
Livsstil

Advokaten: Kan min ægtefælle adoptere min datter?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - jeg har et spørgsmål angående adoption.

Min datter har et ønske om, at min ægtefælle skal adoptere hende. Hendes biologiske far begik selvmord i 2014. Min ægtefælle og jeg har været gift siden 2013.

Mit spørgsmål er, om min datters biologiske fars familie kan modsætte sig adoptionen?

Det er min datters ønske, at min ægtefælle adopterer hende, da hun ikke ønsker at skulle bo ved sin biologiske fars familie i tilfælde af, at der skulle ske mig noget?

Jeg håber, at du kan svare mig i din juridiske brevkasse.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Mette

Annonce

! Kære Mette - tak for dit spørgsmål.

Da din ægtefælle ønsker at adoptere dit særbarn, er der tale om en såkaldt stedbarnsadoption, og det er derfor reglerne herfor, der finder anvendelse.

For at din ægtefælle kan foretage en stedbarnsadoption, skal han som udgangspunkt være fyldt 25 år og være mindst 14 år ældre end din datter. Derudover skal din ægtefælle og datter have boet sammen i minimum tre år, før din datter fylder 18 år.

Denne treårige periode behøver ikke at være en sammenhængende treårig periode.

Ud over kravene til din ægtefælle er det også et krav, at du giver et skriftligt samtykke til, at din ægtefælle må adoptere din datter.

Hvis du og din datters biologiske far har haft fælles forældremyndighed, ville din datters biologiske far også skulle afgive samtykke til stedbarnsadoptionen.

En person med del i forældremyndigheden, som bortadopterer sit barn, skal afgive sit samtykke ved et personligt fremmøde i Familieretshuset. Hvis den biologiske forælder med del i forældremyndigheden ikke ønsker at samtykke til stedbarnsadoptionen, vil adoptionen som udgangspunkt ikke blive tilladt.

Hvis der er tale om en biologisk forælder uden del i forældremyndigheden, skal der indhentes en erklæring fra denne inden, at der kan ske en stedbarnsadoption. Denne erklæring giver den biologiske forælder mulighed for at udtale sig om adoptionen, og hvis den biologiske forælder protesterer, og der samtidig har været kontakt mellem denne og barnet inden for de senere år, vil stedbarnsadoptionen som udgangspunkt ikke blive tilladt.

Eftersom din datters biologiske far er afgået ved døden, er det i sagens natur ikke muligt for ham at afgive hverken samtykke eller en erklæring, og dette undlades ganske enkelt ved dødsfald.

Din ægtefælle kan derfor adoptere din datter, såfremt de almindelige betingelser for stedbarnsadoption, herunder kravene med hensyn til opfostring og aldersforskel i øvrigt, er opfyldt.

Hvis din datter er fyldt 12 år, vil hun også blive indkaldt til en samtale i Familieretshuset i forbindelse med stedbarnsadoptionen. Her vil din datter få mulighed for at tilkendegive sin holdning til adoptionen, og hvis hun er fyldt 12 år, vil hun også skulle underskrive et samtykke til adoptionen.

Din datters biologiske fars familie kan altså ikke modsætte sig adoptionen, da de er adoptionen uvedkommende, idet de ingen forældremyndighed har over din datter.

Jeg håber ovenstående besvarede dit spørgsmål. Hvis du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i familieret.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce