Annonce
Livsstil

Advokaten: Kan et fastsat børnebidrag bortfalde?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - jeg har sammen med min ekskone en 12-årig datter, som bor hos sin mor. Vi har tidligere haft et godt samarbejde om en deleordning for vores datter.

Samarbejdet stoppede dog i foråret 2019, hvor det af kommunen blev mig pålagt, at jeg ikke længere må tage kontakt til min datter, da hun har fået stress.

Jeg har betalt børnebidrag siden begyndelsen af 2018, hvor jeg har betalt normalbidraget. Vi har fælles forældremyndighed.

Mit spørgsmål er, om Familieretshuset kan bortfalde afgørelsen om, at jeg skal betale børnebidrag, idet jeg ikke længere ser min datter, og jeg er af den opfattelse, at min datters mor ikke vil genoptage samarbejdet?

Med venlig hilsen

En fortvivlet far

Annonce

! Kære fortvivlede far - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Forældre har pligt til at forsørge deres børn. Dette gælder naturligvis også, når to forældre går fra hinanden.

Hvorvidt der skal betales børnebidrag afhænger af, om begge forældre efter bruddet stadig opfylder deres forsørgelsespligt over for barnet.

Som udgangspunkt vil en deleordning, hvor barnet er lige meget hos begge forældre - altså en såkaldt 7/7-ordning - betyde, at begge forældre opfylder deres forsørgelsespligt. Der skal derfor som udgangspunkt ikke betales børnebidrag, når forældre har denne ordning.

Er der derimod tale om en anden deleordning, hvor barnet er mere hos den ene forælder end den anden, kan der være grundlag for, at den forælder, som har barnet mindst, skal betale børnebidrag, idet denne forælder ikke opfylder forsørgelsespligten på lige fod med den anden forælder.

Forældrene kan selv lave en aftale om betaling af børnebidrag. Hvis dette ikke er muligt, kan Familieretshuset efter ansøgning pålægge, at der skal betales børnebidrag.

Når Familieretshuset fastsætter børnebidrag, udregnes beløbets størrelse efter barnets tarv og den betalende forælders økonomiske kår. Normalbidraget er i den forbindelse en minimumsordning.

Når der er fastsat børnebidrag, bortfalder dette først, når barnet fylder 18 år, medmindre Familieretshuset bestemmer andet.

Der kan dog ske ændringer af børnebidraget efter ansøgning fra en af forældrene. Sådanne ændringer sker typisk, hvis der er sket ændringer i forældrenes eller barnets økonomiske forhold, hvis der er sket ændringer i barnets ophold, eller hvis barnet er flyttet.

Jeg skal dog erindre om, at normalbidraget er en minimumssats, og der kan dermed ikke ske sådanne ændringer i bidraget, som medfører en nedsættelse til under normalbidraget.

Hvis der er utilfredshed med Familieretshusets afgørelse, kan der klages herover til Ankestyrelsen. Hvordan dette foregår, og inden for hvilke frister en klage skal indgives, kan ses i den klagevejledning, som medfølger Familieretshusets afgørelse.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i familieret.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce