Annonce
Livsstil

Advokaten: Hvordan opretter man en fond?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - jeg skal have lavet et testamente, og i den forbindelse vil jeg gerne høre om fonde.

Hvordan opretter man en fond, og skal der være en bestemt formue for at kunne oprette en fond?

Jeg ser frem til dit svar.

Med venlig hilsen

E. Olesen

Annonce

! Kære E. Olesen - tak for dit spørgsmål.

En fond er en selvstændig juridisk enhed, der ofte anvendes til godgørende formål og legater. Der gælder ingen begrænsninger med hensyn til, hvem der kan oprette en fond. Fonde kan oprettes af en eller flere fysiske eller juridiske personer. Du vil derfor i sagens natur sagtens kunne oprette en fond.

En fond kan stiftes i levende live eller af et dødsbo i overensstemmelse med et testamente. En fond kan også stiftes af et selskab eller af en anden fond.

Da fonde hverken har ejere eller medlemmer, har offentlige myndigheder til opgave at kontrollere dem. Det er Civilstyrelsen under justitsministeriet, der er fondsmyndighed for ikke-erhvervsdrivende fonde, og det er Erhvervsstyrelsen, der er fondsmyndighed for erhvervsdrivende fonde.

En fond er erhvervsdrivende, hvis den selv udøver erhvervsvirksomhed, eller hvis den gennem aktier eller lignende i en virksomhed har en bestemmende indflydelse over denne virksomhed.

Familiefonde eller almenvelgørende fonde er typisk ikke-erhvervsdrivende fonde og vil oftest være dem, der oprettes i et testamente.

Muligheden for at stifte en fond afhænger af, hvor mange midler man kan skyde ind i fonden. En ikke-erhvervsdrivende fond skal ved oprettelsen have aktiver på mindst en million kroner, og det kan generelt ikke anbefales at oprette en fond med en formue på under 1,5–2 millioner kroner. Fondsmyndigheden kan dog dispensere fra dette kapitalkrav. Kapitalkravet til erhvervsdrivende fonde er minimum 300.000 kroner.

En fond skal derudover opfylde følgende krav:

- Fonden skal have en formue af varig karakter, som er uigenkaldelig. Dette betyder, at formuen efter fondens stiftelse vil være uden for stifterens rådighed.

- Ledelsen skal være selvstændig i forhold til stifter i form af en bestyrelse. Dette betyder, at stifteren, dennes ægtefælle eller forældre, børn eller søskende ikke kan udgøre bestyrelsens flertal.

- Der skal være ét eller flere bestemte formål i fundatsen, som det efter stiftelsen er bestyrelsens pligt at overholde.

En fond oprettes ved, at der udarbejdes en vedtægt for fonden. Formålet med fonden skrives ind i fondens vedtægter. Det kunne være et ønske om at støtte forskning, sociale forhold, studerende, dyr eller at uddele legater. Fondens vedtægter kaldes ofte for fundatsen.

Senest tre måneder efter oprettelsen, hvor bestyrelsen har underskrevet fondens vedtægt, skal vedtægten og en fortegnelse over bestyrelsens medlemmer fremsendes til skattemyndigheden i fondens hjemstedskommune. Det samme skal sendes til Civilstyrelsen for ikke-erhvervsdrivende fonde og til Erhvervsstyrelsen for erhvervsdrivende fonde. Fonden skal administreres, ligesom fondens regnskaber skal revideres.

Det er derfor vigtigt i forbindelse med overvejelser om oprettelse af en fond at få klarlagt konsekvenserne både økonomisk og skattemæssigt.

Såfremt du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at tage kontakt til en advokat med speciale heri.

Du kan læse flere af mine brevkasseindlæg om emnet på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

Monica Kromann Advokat (H)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce