Annonce
Livsstil

Advokaten: Hvilke rettigheder og forpligtelser får jeg som registreret medmor?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Hej Monica Kromann.

Min kæreste og jeg går med tanken om at få et barn sammen. Vi er begge kvinder, og min kæreste kunne rigtig godt tænke sig at være den, der skal være gravid og dermed den, som skal føde barnet. Det medfører selvfølgelig, at jeg skal registreres som medmor til barnet. Vi er ikke gift, men vi har boet sammen de seneste to år. Mit spørgsmål til dig er derfor, hvilke rettigheder og forpligtelser jeg som medmor vil få i forhold til barnet, og om der automatisk vil være fælles forældremyndighed når barnet bliver født, eller om det kræver en ansøgning herom? Jeg håber du kan hjælpe. Hilsen Anna ! Kære Anna. Tak for dine spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende. Først og fremmest skal det nævnes, at medmoderskab kun kan registreres i de tilfælde, hvor to kvinder får et barn sammen ved hjælp af såkaldt assisteret reproduktion (også kaldet kunstig befrugtning). Graviditet ad anden vej er ikke gyldig, hvis en kvinde skal opnå medmoderskab. Er betingelserne ikke opfyldt, vil man dermed i stedet skulle overveje stedbarnsadoption.

Det er sådan, at den, der føder barnet - i jeres tilfælde din kæreste - automatisk bliver barnets mor, hvorfor du, som du selv nævner, skal registreres som medmor for at opnå rettigheder og forpligtelser i forhold til barnet.

Når et medmoderskab er registreret, giver det både barnet og moderen en række rettigheder og forpligtelser over for hinanden. Medmoderskabet betyder blandt andet:

- at medmoren har pligt til at forsørge barnet sammen med moren.

- at barnet og medmoren har ret til at arve efter hinanden.

- at medmoren har ret til samvær med sit barn i tilfælde af, at medmoren og moren går fra hinanden.

- at medmoren kan få del i forældremyndigheden over barnet.

Der er således tale om, at du får de samme rettigheder som den biologiske mor.

Hvis parterne er gift eller lever i et registreret partnerskab ved barnets fødsel, får de automatisk fælles forældremyndighed, når medmoderskabet registreres. Det samme gør sig gældende, hvis parterne, i løbet af de sidste 10 måneder inden barnets fødsel, har haft fælles folkeregisteradresse. Er parterne derimod ikke gift eller registrerede partnere, og har de ikke haft fælles folkeregisteradresse, kræver det, at de indsender en omsorgs- og ansvarserklæring om medmoderskab, når de registrerer medmoderskabet. En anerkendelse af medmoderskabet uden denne erklæring vil således ikke medføre, at der bliver fælles forældremyndighed over barnet, hvorfor erklæringen er nødvendig, hvis man ønsker fælles forældremyndighed.

I jeres tilfælde, hvor I har boet sammen de seneste to år, vil der således automatisk opstå fælles forældremyndighed over barnet, når I får registreret medmoderskabet. Det vil derfor ikke være nødvendigt for jer at medsende en omsorgs- og ansvarserklæring for at opnå fælles forældremyndighed over barnet.

Jeg håber, ovenstående besvarede dit spørgsmål. Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

Monica Kromann Advokat (H) mk@advokatkromann.dk

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce