Annonce
Livsstil

Advokaten: Hvem skal have børnene juleaften?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - for syv år siden gik min eksmand og jeg fra hinanden.

Vi har fælles forældremyndighed over vores to børn.

I sin tid aftalte vi mundtligt, at vi skulle skiftes til at have børnene i julen hvert andet år. I år er det min eksmands tur til at have dem juleaften. Jeg synes dog ikke, at dette er rimeligt, når han vælger at bryde traditionen om, at børnene skal holde julen med deres farmor og farfar, ved i stedet at holde juleaften med sin nye kæreste og hendes familie, med hvem han alene har haft et meget kort forhold. Jeg mener ikke, at børnene skal ”tvinges” til at holde julen med deres far, når det sker på disse vilkår og i strid med børnenes traditioner.

Er der en lov, som fastlægger, hvem der bør have børnene juleaften? Eller er der en mulighed for, at Familieretshuset kan ændre samværet, således at jeg får børnene juleaften?

På forhånd tak for svar.

Med venlig hilsen

Kate

Annonce

! Kære Kate - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Det er som udgangspunkt jer som forældre, der sammen aftaler, hvordan samværet generelt og samværet på helligdagene skal tilrettelægges. Såfremt I ikke kan opnå enighed, kan I rette henvendelse til Familieretshuset, som særskilt kan fastsætte samvær i forbindelse med jul ud fra, hvad der er bedst for børnene.

Der er ikke nogen lov, som fastlægger en fast standard for, hvordan det bør være. Dog følger det af Vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær (vejl. Nr. 9279 af 20.03.2019), at udgangspunktet, for så vidt angår julesamvær, er, at barnet er hos den ene af forældrene juleaften i lige år og hos den anden i ulige år, når samværet fastsættes i forbindelse med en samlivsophævelse, eller når der tidligere har været samvær juleaften.

Dette udgangspunkt tilsidesættes dog, hvis det konkret vurderes, at en anden ordning er bedst for barnet.

Ved vurderingen lægges der blandt andet vægt på børnenes alder og omfanget af kontakten mellem børnene og samværsforælderen. Det afgørende for, om der er skabt en ”tradition” i relation til samvær juleaften, er, hvornår og hvor ofte samværsforælderen har været sammen med børnene juleaften. Det er af mindre betydning, hvor og hvordan julen er blevet fejret, samt hvem der i øvrigt har været med til at fejre juleaften.

Når I som forældre gennem en længerevarende periode på seks år skiftes til at have børnene juleaften, vil Familieretshuset formentlig ikke ændre på denne praksis.

Jeg håber ovenstående besvarede dine spørgsmål.

Hvis du har brug for yderligere råd og vejledning, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i området.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bøder i nøglesagen: Fint, at bøllerne stoppes

Vores demokratiske institutioner skal ikke overgive sig til pøbelvældet. Derfor er det udmærket, at to unge mænd fra Socialistisk Ungdomsfront har fået tilsendt bødeforlæg på flere tusinde kroner, fordi de tidligere på året forstyrrede et byrådsmøde i Odense ved at kaste 1000 stykker papir ned i byrådssalen. Bødestraffen betyder ikke, at de to unge mænd nu har fået mundkurv på eller ikke længere må udøve deres demokratiske ret. Tværtimod: De to må aktionere lige så meget, de har lyst til. De må indkalde til demonstrationer på Flakhaven, de må holde taler, de må svinge med faner og bannere og i det hele taget gøre alt det, de finder politisk rigtigt. Så længe de overholder de demokratiske spilleregler og ikke afbryder en demokratisk valgt forsamling. Byrådsmedlemmerne sidder som bekendt i Odense Byråd, fordi de er blevet valgt af Odenses befolkning. De repræsenterer derfor Odenses borgere. De to ballademagere fra Socialistisk Ungdomsfront er derimod ikke valgt til noget som helst og repræsenterer ingen som helst, og derfor bør de ærlig talt holde mund, når de befinder sig i byrådssalen. Hvis de to gerne vil have taletid i salen, er de velkomne til at stille op til det kommende kommunalvalg og få stemmer nok til at blive valgt. Derpå kan de få taleret – og samtidig være med til at bære det ansvar, der følger med en politisk post. Man kan mene, at nedkastningen af de 1000 ark papir i en byrådssal ikke er så slem, at det kræver en politianmeldelse fra kommunen. Herregud, to tilfældige mænd, der kaster lidt papir ned i en byrådssal kan vel ikke vælte verden; det kan højst give lidt overarbejde til de byrådsbetjente, der skal feje papirstrimlerne sammen efter mødets afslutning. Det er imidlertid vigtigt at holde fast i vores demokratiske institutioner og deres betydning. Et byråd skal ikke intimideres af tilfældige ballademagere, der ikke vil overholde de demokratiske spilleregler. Derfor er det nødvendigt, at de to får en bøde og dermed en bedre forståelse af, hvordan vores demokrati skal fungere.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Baggrund: Vinderteamet brugte 2000 timer på at dyrke Faaborg

Annonce