Annonce
Livsstil

Advokaten: Hvem arver mig, når jeg dør?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - jeg er en mand i slutningen af 70’erne, der er i tvivl om, hvem der arver mig, når jeg dør.

Jeg er ikke gift og har ingen børn, men jeg har en storesøster, der har to børn og to børnebørn. Jeg har ikke oprettet et testamente.

Hvis jeg ikke opretter et testamente, arver min søster mig så? Hvad sker der, hvis min søster afgør ved døden før mig?

Jeg bor sammen med en veninde/kæreste - hvor lang tid skal vi have boet sammen, før hun har krav på at modtage en del af arven?

Med venlig hilsen

Den tvivlende mand

Annonce

! Kære tvivlende mand - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Når du ikke har oprettet et testamente, vil arven efter dig blive fordelt i henhold til reglerne i arveloven.

I henhold til reglerne i arveloven er der tre arveklasser. Første arveklasse består af arveladers børn subsidiært arveladers børnebørn, oldebørn osv. Det vil sige, at hvis arvelader har børn, bliver arven fordelt mellem børnene, og børn arver som udgangspunkt lige.

Hvis der både er børn og ægtefælle, bliver arven fordelt med halvdelen til ægtefællen og den anden halvdel til børnene.

Hvis arvelader kun efterlader sig en ægtefælle og ingen børn, arver ægtefællen det hele.

Hvis arvelader hverken har børn eller ægtefælle, bliver arven fordelt i anden arveklasse. Anden arveklasse består af arveladers forældre. Hvis arveladers forældre er døde, træder arveladerens søskende i forældrenes sted og arver. Hvis arveladers søskende også er afgået ved døden, vil arveladers nevøer og niecer træde i søskendes sted.

Såfremt arvelader hverken har arvinger i første eller anden arveklasse, vil arven blive fordelt efter tredje arveklasse. Tredje arveklasse består af arveladers bedsteforældre subsidiært bedsteforældrenes børn, hvis bedsteforældrene er afgået ved døden.

I din situation betyder det, at arven efter dig skal fordeles i henhold til den anden arveklasse, således at din storesøster arver alt efter dig, da du ikke har ægtefælle, børn eller nulevende forældre. Hvis din søster afgår ved døden før dig, vil hendes to børn træde i hendes sted og arve halvdelen hver.

I forhold til din veninde/kæreste, så arver hun dig ikke, uanset hvor lang tid I har boet sammen. Der er ikke nogen legal arveret for samlevere, så hvis du ønsker, at hun skal arve dig, skal du oprette et testamente.

Såfremt du ikke ønsker, at arven efter dig skal fordeles i henhold til de legale regler på området, vil jeg råde dig til at oprette et testamente.

Da du ikke har ægtefælle eller børn, er der ingen tvangsarvinger, og du vil således kunne råde over hele din formue i et testamente.

Jeg håber ovenstående besvarede dine spørgsmål.

Hvis du beslutter dig for at oprette et testamente, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i arveret.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce