Annonce
Livsstil

Advokaten: Hvad indebærer medmoderskab?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - jeg læste i avisen noget om medmoderskab og de rettigheder, som følger med. Hvad er det, og hvad indebærer medmoderskab? Findes der også medfaderskab?

Jeg håber, at du vil besvare mit spørgsmål.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Avislæseren

Annonce

! Kære Avislæseren - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Medmoderskab betyder, at barnet får to retlige forældre - en mor, som er den biologiske mor, og en medmor, som er den kvinde i parforholdet, som ikke er den biologiske mor til barnet.

Medmoderskab giver derfor mulighed for, at begge kvinder betragtes som forældre til barnet fra fødslen.

Et medmoderskab kan kun bestemmes, hvis to kvinder får et barn sammen ved hjælp af assisteret reproduktion (kunstig befrugtning). Graviditet ad anden vej er ikke gyldig, såfremt en kvinde skal have medmoderskab.

Før behandlingen med assisteret reproduktion begynder, skal kvinderne være enige om behandlingen og give skriftligt samtykke hertil. Samtykket skal være givet før selve behandlingen med assisteret reproduktion.

Afhængig af om donoren er anonym eller kendt, skal der benyttes forskellige blanketter til samtykket. Uanset hvilken blanket der udfyldes, skal den afleveres på behandlingsstedet til det sundhedsfaglige personale, som også skal underskrive den.

Når medmoderen er registreret, bliver begge betragtet som forældre til barnet fra fødslen. Dette gælder, uanset om moderen og medmoderen er gift, har indgået registreret partnerskab eller er ugifte.

Medmoderskab giver både barnet og medmoderen en række rettigheder og pligter, hvorefter barnet og medmoderen arver fra hinanden, medmoderen har pligt til at forsørge barnet, barnet kan få medmoderens efternavn, medmoderen har del i forældremyndigheden og kan få samvær med barnet.

En medmor har derfor samme rettigheder og pligter som en far.

Når medmoderskabet er bestemt, kan det ikke ændres.

Højesteret afsagde dom den 12. november 2019 om netop dette. Her ønskede et lesbisk forældrepar, der var gået fra hinanden, at den ene ikke længere skulle være medmor til barnet. Her fastslog Højesteret, at en medmor ikke kan fraskrive sig forældreskabet - ligesom en far ikke kan.

Mens det er muligt at blive registreret som medmor, er det dog ikke helt så ligetil, hvis to mænd får et barn sammen, hvilket som oftest sker ved hjælp af en rugemor. Dansk lovgivning giver nemlig kun forældrene to muligheder: far og mor eller mor og medmor. Medfaderskab eksisterer således ikke.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce