Annonce
Livsstil

Advokaten: Hvad indebærer delt bopæl?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - min kæreste og jeg har netop valgt at gå fra hinanden. Vi har sammen tre børn, som vi har fælles forældremyndighed over.

Jeg er blevet opmærksom på, at man som forældre kan have delt bopæl, men jeg er i tvivl om, hvad det præcis indebærer, og hvordan vi får dette.

Jeg håber, at du vil forklare mig lidt nærmere om den nye ordning, herunder hvordan delt bopæl etableres.

Jeg ser frem til dit svar.

Med venlig hilsen

Niels

Annonce

! Kære Niels - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Hidtil har det været sådan, at den ene forælder var samværsforælder og den anden bopælsforælder. Efter det nye familieretlige system trådte i kraft 1. april 2019, er det blevet muligt for forældre med fælles forældremyndighed at have delt bopæl.

Efter at par/ægtefæller går fra hinanden, har barnet som udgangspunkt automatisk delt bopæl de første tre måneder efter samlivsophævelsen. I de første tre måneder efter samlivsophævelsen kan der ikke anlægges sag om bopæl, men der kan dog søges om samvær.

Der kan dog inden for de første tre måneder efter bruddet rejses en bopælssag i følgende tilfælde:

- Vigtige hensyn taler imod delt bopæl, kan for eksempel være ved mistanke om vold eller seksuelle krænkelser mod barnet.

- Begge forældre fraflytter den tidligere fælles bopæl.

Efter de tre måneder kan I som forældre indgå aftale om, at jeres børn fortsat skal have delt bopæl. Aftalen mellem jer kan blandt andet betinges af, at den ene ikke flytter langt væk. Aftales det ikke imellem jer, at den delte bopæl skal fortsætte, bortfalder den delte bopæl.

Er I begge bopælsforældre, skal I være enige om overordnede forhold vedrørende jeres børn. I skal blandt andet være enige om:

- Den generelle omsorg for barnet.

- Valg af institution.

- Fritidsaktiviteter.

Den delte bopæl har dog kun betydning i jeres indbyrdes forhold. Det vil sige, at barnet alene kan have folkeregisteradresse et sted, og den forælder, som har samme folkeregisteradresse efter CPR-loven, vil modtage offentlige ydelser vedrørende barnet.

Ønsker I senere at bringe aftalen om delt bopæl til ophør, kan dette gøres ensidigt af den ene forælder, dette skal blot meddeles den anden forælder. Barnet vil dog fortsat have delt bopæl, indtil der er indgået en aftale imellem jer om, hvem der skal have bopælen, eller indtil en afgørelse er truffet ved Familieretten.

Jeg håber, at ovenstående gav dig et overordnet indblik i den nye ordning om delt bopæl.

Såfremt du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at tage kontakt til en advokat med speciale i familieret.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce