Annonce
Livsstil

Advokaten: Hvad indebærer delt bopæl?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - min kæreste og jeg har netop valgt at gå fra hinanden. Vi har sammen tre børn, som vi har fælles forældremyndighed over.

Jeg er blevet opmærksom på, at man som forældre kan have delt bopæl, men jeg er i tvivl om, hvad det præcis indebærer, og hvordan vi får dette.

Jeg håber, at du vil forklare mig lidt nærmere om den nye ordning, herunder hvordan delt bopæl etableres.

Jeg ser frem til dit svar.

Med venlig hilsen

Niels

Annonce

! Kære Niels - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Hidtil har det været sådan, at den ene forælder var samværsforælder og den anden bopælsforælder. Efter det nye familieretlige system trådte i kraft 1. april 2019, er det blevet muligt for forældre med fælles forældremyndighed at have delt bopæl.

Efter at par/ægtefæller går fra hinanden, har barnet som udgangspunkt automatisk delt bopæl de første tre måneder efter samlivsophævelsen. I de første tre måneder efter samlivsophævelsen kan der ikke anlægges sag om bopæl, men der kan dog søges om samvær.

Der kan dog inden for de første tre måneder efter bruddet rejses en bopælssag i følgende tilfælde:

- Vigtige hensyn taler imod delt bopæl, kan for eksempel være ved mistanke om vold eller seksuelle krænkelser mod barnet.

- Begge forældre fraflytter den tidligere fælles bopæl.

Efter de tre måneder kan I som forældre indgå aftale om, at jeres børn fortsat skal have delt bopæl. Aftalen mellem jer kan blandt andet betinges af, at den ene ikke flytter langt væk. Aftales det ikke imellem jer, at den delte bopæl skal fortsætte, bortfalder den delte bopæl.

Er I begge bopælsforældre, skal I være enige om overordnede forhold vedrørende jeres børn. I skal blandt andet være enige om:

- Den generelle omsorg for barnet.

- Valg af institution.

- Fritidsaktiviteter.

Den delte bopæl har dog kun betydning i jeres indbyrdes forhold. Det vil sige, at barnet alene kan have folkeregisteradresse et sted, og den forælder, som har samme folkeregisteradresse efter CPR-loven, vil modtage offentlige ydelser vedrørende barnet.

Ønsker I senere at bringe aftalen om delt bopæl til ophør, kan dette gøres ensidigt af den ene forælder, dette skal blot meddeles den anden forælder. Barnet vil dog fortsat have delt bopæl, indtil der er indgået en aftale imellem jer om, hvem der skal have bopælen, eller indtil en afgørelse er truffet ved Familieretten.

Jeg håber, at ovenstående gav dig et overordnet indblik i den nye ordning om delt bopæl.

Såfremt du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at tage kontakt til en advokat med speciale i familieret.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce