Annonce
Livsstil

Advokaten: Hvad er mine rettigheder i tilfælde af coronavirus?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - i disse dage, hvor antallet af coronasmittede i Danmark stiger fra dag til dag, og hvor regeringen tager stadig flere tiltag for at bremse smittefaren, oplever jeg en del bekymringer.

Jeg er i tvivl om, hvad min retsstilling som medarbejder på en arbejdsplads er i tilfælde af hjemmekarantæne på grund af coronavirus. Har jeg ret til løn i tilfælde af hjemmekarantæne? Hvordan skal virksomheden forholde sig, hvis en medarbejder planlægger at rejse til et risikoområde?

Jeg står desuden midt i planlægning af sommerferie med min familie, men jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal forholde mig, hvis jeg har planer om at tage til udlandet? Er der noget, som jeg bør være særligt opmærksom på?

Jeg håber, at du kan give mig et kort overblik over retsstillingen på området.

På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen Bjarne

Annonce

! Kære Bjarne - tak for dit aktuelle og relevante spørgsmål til min juridiske brevkasse.

Jeg vil nedenfor forsøge at besvare dine spørgsmål, og jeg håber, at mine svar kan give dig et bedre overblik over reglerne på området.

Først og fremmest skal det understreges, at enhver situation skal bedømmes konkret og ud fra almindelig sund fornuft.

Har jeg ret til løn i tilfælde af hjemmekarantæne? Hvis en virksomhed følger myndighedernes anbefaling om, at personer skal blive hjemme indtil 14 dage efter, at de er udrejst fra et af de særlige risikoområder, har medarbejderen ret til sædvanlig løn under det 14-dages hjemmeophold. Hvis det er muligt, kan virksomheden bede medarbejderen om at arbejde hjemmefra i perioden.

Hvis medarbejderen befinder sig på ferie i et område, der under rejsen pludselig bliver omfattet af karantæne, således at vedkommende ikke kan komme hjem, har medarbejderen som udgangspunkt ret til arbejdsfrihed - men ikke til løn. Hvis medarbejderen er i karantæne på grund af mistanke om coronavirus, vil medarbejderen skulle sygemeldes, og forholdet vil falde ind under de almindelige regler om sygefravær og sygeløn.

Hvordan bør en virksomhed forholde sig, hvis en medarbejder planlægger rejse til et særligt risikoområde? Hvis en medarbejder har planlagt rejse til et af de særlige risikoområder, for eksempel Norditalien, kan virksomheden ikke forhindre medarbejderen i at foretage rejsen.

Virksomheden bør dog kraftigt henstille til, at medarbejderen undlader at foretage rejsen.

Det bør samtidig indskærpes skriftligt over for medarbejderen, at det vil blive anset for selvforskyldt sygdom uden ret til løn, hvis medarbejderen pådrager sig coronavirus under rejsen og efterfølgende må i karantæne med fravær til følge. Da myndighederne anbefaler, at personer skal blive hjemme indtil 14 dage efter udrejse fra et særligt risikoområde, bør det desuden indskærpes over for medarbejderen, at et sådant hjemmeophold vil ske uden løn, hvis medarbejderen vælger at gennemføre rejsen.

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg har planer om at tage ud at rejse?

Ingen myndigheder kan med sikkerhed sige, hvordan coronavirussen udvikler sig over de kommende måneder, da situationen udvikler sig dag for dag.

Du og din familie beslutter selv, om I vil rejse på sommerferie eller ej. I forhold til planlægning af kommende rejser anbefales det dog, at man holder sig orienteret i Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Udenrigsministeriets rejsevejledninger opdateres løbende, således at de afspejler den seneste udvikling både i smittebilledet, og hvis der indføres rejserestriktioner i et land som følge af coronaudbrud.

Som rejsende bør du i øvrigt altid følge de råd til rejsende, som findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

I lyset af den nuværende situation med smittefare ved coronavirus vil jeg til sidst opfordre til, at man bør overveje at oprette et testamente.

Jeg håber, ovenstående besvarede dit spørgsmål og gav dig et overblik over din retsstilling i lyset af coronavirus.

Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg om familie- og arveretlige emner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Takker politiet: Gydas skizofrene søn truede hende med samuraisværd og barrikaderede sig i huset

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1970: Odense Kommune bliver større i morgen

1995 Danmarks første elektroniske markedsplads åbnede i går for kunderne. Efter en lang sej fødsel er Diatel-netværket nu klar med en række tilbud til pc-ejere. For eksempel kan man sidde foran sin skærm og bestille teaterbilletter, lave sine bankforretninger, købe ind, læse Den Blå Avis eller se det seneste døgns nyheder. 30 forskellige tjenester er der indtil videre at vælge imellem på Diatel, der officielt blev søsat af forskningsminister Frank Jensen (S) med et tryk på den rette knap på tastaturet. Det er TeleDanmark/ Jydsk Telefon, Kommunedata og Girobank, der ejer Diatel. Derudover har dagbladene Jyllands-Posten og Politiken poster i bestyrelsen med ret til senere at købe sig ind i selskabet. 1970 Fra i morgen er Odense Storkommune en kendsgerning. I eftermiddag kl. 14 holdt det nyvalgte byråd sit konstituerende møde, hvor borgmester Holger Larsen som rådets ældste medlem bød de 28 andre medlemmer velkommen og derefter ledede valget af borgmester. Det blev som ventet Holger Larsen, der blev genvalgt med 15 stemmer (14 socialdemokratiske og folkesocialisten Alfred Andersen). Ingen andre kandidater var opstillet. Der foretoges valg af magistrat, der består af borgmesteren og fire rådmænd. Magistraten har borgmesteren som formand og består af rådmand Poul Nielsen, Bellinge, rådmand Jens Helbak, Odense, rådmand C. Jeppesen, Næsby og Lennart Larson, Pårup. 1945 Efter de begivenheder, der er sket i den senere tid, skulle man tro, at en flyvervarsling nu blev mødt med større alvor end nogen sinde tidligere. At dette ikke er tilfældet, kunne man opleve i går eftermiddag, da sirenerne kl. 15 forkyndte, at der kunne ventes overflyvning. I de første minutter, hvor sirenerne lød, var der en del mennesker, der søgte hjem eller i tilflugtsrum. Men det varede ikke længe, efter at sirenerne var blevet tavse, før der igen var børn på gaden og folk, der kom ud for at se, ”om der skete noget”. På et vist tidspunkt under varslingen var der samlet op mod et par hundrede mennesker på fortovet og kørebanen uden for det offentlige tilflugtsrum i Bryggergårdens kælder.

Odense For abonnenter

Forarget rådmand om ulovlig udlejning af boliger: - Det hører ingen steder hjemme

Danmark

Liveblog: Ældre og sårbare får gratis vaccination mod lungebetændelse

Annonce